onsdag den 10. august 2016

Den nemme brune SOVS!

"24 år og har stadig ikke mestret at lave en rigtig sooovs"

Jeg tror da nok, det er på tide, jeg får det lært! Jeg har længe spist alle mulige mærkelige former for dressing og andre wanna-be saucer til min mad. Men nu skal det være nok! Hvis jeg en sjældent gang imellem laver frikadeller eller andet sjov, så skal der også en god gammeldaws sovs til. Her får du en meget nem måde at lave sådan en på, og jeg har endda taget billeder (undskyld kvaliteten) hele vejen igennem, så det bliver super nemt at lave sig en lækker og velsmagende sovs.



DU SKAL BRUGE 

0,5 l vand
1 løg
1/2 tsk tomatpuré
1/2 grøntsagsbouillonterning
20 g magarine eller smør
1 stor spsk hvedemel
1 smule sovsekulør
Salt og peber




Fremgangsmåde (se billeder) 


  1. Kom vand, løg delt i 4-5 stykker, tomatpuré og boullion ned i en kasserolle 

  2. Kog det i ca 20 minutter 

  3. Efter de 20 minutter er gået, hældes væsken i en skål 

  4. Kom magarine i gryden og lad det smelte

  5. Tilsæt melet og rør det sammen med magarinen med et piskeris 

  6. Hæld væsken (uden at få løget med) ned i melbollen lidt efter lidt og bliv ved med at piske 

  7. Pisk det godt igennem og tilføj sovsekulør efter smag

  8. Smag sovsen til med salt og peber (pas på salten, da der er salt i boullionterningen) 

  9. Tilføj evt lidt ekstra vand (fx fra kogte kartofler eller grøntsager), hvis du synes, sovsen er for tyk

  10. Server! 



Konklusion
Ja, så nemt kan det gøres... Og jeg, som troede, at det skulle være besværligt at lave sovs. Det er heller ikke engang særlig dyrt at lave sådan en ganske almindelig brun sovs! Jeg har set madprogrammet, hvor Brøderne Price laver sauce, og det skræmte mig en smule, at det hele var så teknisk. Men som du ser, så er det faktisk slet ikke så svært igen. Så held og lykke med det, og pas på den ikke klumper!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar