Viser opslag med etiketten kaffe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kaffe. Vis alle opslag

torsdag den 2. oktober 2014

Studievenlig café latte

"Det er skisme billigt" 

Jeg må indrømme, at jeg er den heldige ejer af en lækker Dualit Espresso maskine, som jeg bruger ofte, og den laver også super god kaffe! Men, men, men det skulle ikke handle om den. Det her opslag skal netop handle om, hvad man gør, når man ikke har en espresso maskine, men alligevel er afhængig af café latte (ligesom mig). Her får du løsningen. Den er simpel, nem og koster langt fra 45 kr., som de tager for en kop kaffe på de fleste cafeer. 

Café Latte



DU SKAL BRUGE

Mælk 
Instant kaffe (Eks. Nescafé) 
Kogende vand 
1 mikroovn 

Fremgangsmåde

  1. Fyld et caféglas (eller hvad du nu har) næsten helt med mælk

  2. Giv det 1-2 minutter ved høj varme i din mikroovn

  3. Kog imens en smule vand i en el-kedel

  4. Bland ca. 1 spiseske instant kaffe med 1-2 spiseskeer kogene vand

  5. Hæld den knald stærke kaffe op i det varme mælk og rør rundt

  6. Også WUPTI så er der studievenlig café latte  



Konklusion
Jeg ved godt, at den ikke smager præcis, som den Emmerys eller Baresso laver, men nu skal du huske, at den er også på studiebudget, og det er det tætteste du kommer på en hjemmelavet og billig café latte. Du kan også købe instant espresso og give den varme mælk et shot af det - jeg har ikke selv prøvet det, men muligheden er der. Dog synes jeg den almindelige instant kaffe virker helt fint, og at denne café latte smager helt OK.  

★

TIP: Hvis du tilføjer isterninger, får du en lækker iskaffe!


mandag den 30. september 2013

Sunde gulerodsbrud

"Der er intet bedre end lækker mad, som kan spises med god samvittighed"

Nu er det snart længe siden, jeg har bagt noget lækkert og hyggeligt, og derfor besluttede jeg mig for at lave nogle skønne boller, som kunne indtages til en god kop kaffe her senere på eftermiddagen. Ud fra denne tanke kom disse skønne gulerodsbrud:

Sunde gulerodsbrud med kerner 


DU SKAL BRUGE:
25 g gær
4 dl lunken vand
3 spsk skyr
1 spsk honning
1 tsk salt
½ dl græskarkerner (eller andre kerner)
1 dl solsikkekerner
2 dl grahamsmel (eller anden grov meltype)
1 dl havregryn
3 revet gulerødder
Hvedemel så det passer (ca. 400 g)

Trin 1
Oplæs gær, skyr og honningen i det lunkne vand.

Trin 2
Deri kommes salt, kerner, groft mel, havregryn og gulerødder. Hele molevitten røres sammen.


Trin 3
Kom hvedemel i blandingen til det hænger sammen som en klistret dej.

Trin 4
Dejen lægges ud på køkkenbordet og æltes igennem (tilføj evt ekstra mel, hvis dejen er alt for klistret)

Trin 5
Efter en ordentlig omgang æltning kommes dejen tilbage i din skål. Drys den med mel (så bliver dejen ikke tør og kedelig) og sæt den til hævning i ca 1-1½ time.


Trin 6
Dejen fordeles på bagepapir i passende "brudstørrelser" og sættes endnu engang til hævning.

Trin 7
Imens dejen hæver tændes ovnen på 220 grader, og når ovnen er klar, pensles brødet med vand/mælk/skyr/æg (hvad du nu lige har) og sættes midt i ovnen. De skal have 15-20 minutter

Trin 8
Tag dine gulerodsbrud ud af ovnen og bank på bunden - lyder de hule, er de klar. Velbekomme!


Konklusion
Dejlig bløde og lækre i smagen. Mine blev bare voldsom store, så næste gang vil jeg nok lave dem lidt mindre også sætte bollerne på to plader i stedet for en. Jeg fik 8 KÆMPE boller ud af denne omgang.

lørdag den 14. september 2013

Mini æbletærte med lakrids og marcipanbrød

"September = æblesæson = æbletærte" 






Dette er min nye og forbedrede version af den traditionelle æbletærte. Det skulle faktisk være en helt almindelig æbletærte, men jeg skulle ud og cykle med den, også havde netto ikke noget ren marcipan, derfor det blev til...:  



Mini æbletærter med lakrids og marcipanbrød  



DU SKAL BRUGE: 
(10-12 stk)

Mørdej: 
30 g grahamsmel

230 g hvedemel  
70 g flormelis  
100 g smør 
1 æg  



Tærtefyld:  
3 æbler  
1 Vaniljestang, vaniljetwister eller vaniljesukker 
2 tsk lakridspulver (eftersmag)  
1 æg til pensling  
4 marcipanbrød (af 25 g) 



Tilbehør: 
Cremefraiche (eller hvad du nu lige synes)
  






Trin 1 
Grahamsmel, hvedemel og flormelis blandes i en skål. Smør (som ikke er blødt!), skæres i mindre stykker og smulres nede i mel og flormelis. Hæld blandingen ud på et bord og lav en lille fordybning, hvor ægget skal ligge. Saml hurtigt dejen og lav den kugleformet. Dejen pakkes ind i husholdningsfilm og lægges i køleskabet i 30 minutter.  






Trin 2 
Tænd ovnen på 180 grader 



Trin 3 
Mørdejen tages ud af køleskabet og 3/4 deles op i flere stykker. Dejen trykkes flad med kagerulle eller fingerne, så det passer ned i en silikone muffinform. Dejen presses ind til siderne af formen med en gaffel og skal helst lidt op over kanterne, så den ikke falder ned under bagning. Forbag mørdejen i omkring 5 minutter inden fyldet kommes i.  



Trin 4 
Marcipanbrødene lægges i en frysepose og mases. Fordel massen i bunden af tærterne. 








Trin 5 
Skær æblerne i passende størrelser og læg dem oven på marcipanbrødet. Vaniljesukker og lakridspulver fordels oven på æblerne.  






Trin 6 
Den sidste 1/4 af dejen laves til strimler eller noget andet kreativt og lægges ovenpå som et låg.  






Trin 7 
Låget pensles med æg og minitærterne bages ved 180 grader i ca 20 minutter til de er gyldne på toppen. 









Velbekomme! 



Konklusion
Tærterne blev super gode, men næste gang giver jeg dem en smule mere lakrids, da jeg ikke kunne smage det i min. Min søster mente, at der var for meget på hendes minitærte, men det er jo en smagssag. Jeg er ihvertfald helt tosset med lakrids. 
Tærterne er ikke bestemt til et studievenligt budget, men da man ofte har både mel, æg og smør i sit køleskab, vil resten ikke være helt så dyrt at købe. Lakridspulver kan købes i Tiger-butikker til 10 kr., og hvis man ønsker gourmet udgaven, findes der mange forskellige på marked (som nok også slår Tiger lakridspulveret smagsmæssigt).