fredag den 29. august 2014

Butterdejspakker in no time

"En enkel ret til en travl hverdag" 

Du kender nok godt det, hvor du kommer hjem efter en lang dag på studiet eller fra arbejdet, og du har ingen idé om, hvad du skal lave til aftensmad? - Det må godt gå lidt hurtigt, og du gået hen og blevet ret træt af frysepizza, rugbrød eller havregryn hver aften. HER kommer svaret på din søgen.
Dette er en utrolig nem ret, som tager omkring 20-30 minutter i forberedelse og ca 15 minutter i ovnen. Dermed kan du have en lækker aftensmad på under en time, og endda have rester til dagen efter (hvis du ikke er voldsom sulten den aften).

Den lynhurtige butterdejspakke 



DU SKAL BRUGE

1 pk. frossen butterdej (koster 10 kr.)
1 pk. flødeost (jeg brugte pikantost)
1 pk. skinkestrimler (koster ca 8 kr.)
1/2 peberfrugt
3 gulerødder
Salt
Peber
1 æg (til pensling)

Fremgangsmåde

  1. Ta butterdejen ud af pakken og lad den tø op på køkkenbordet, imens du laver fyldet

  2. Tænd din ovn på 200 grader 

  3. Skær peberfrugt og gulerod ud i ca 2x2 mm stykker (altså små søde stykker)

  4. Bland dem i en skål med skinke og pikantost 

  5. Smag fyldet til med salt og peber (evt. andre krydderier) 

  6. Rul butterdejen lidt ud og form dine butterdejspakker som du vil - her lavede jeg trekantede og aflange pakker, men det er kun fantasien, der sætter grænser. 

  7. Kom fyldet på den ene side af butterdejen og fold så den anden side hen over. Du lukker pakken ved at trykke siderne sammen med en gaffel hele vejen rundt i kanten 

  8. Pensel pakkerne med æg og bag dem i ca. 15 minutter 

  9. Butterdejspakkerne spises lune med evt en grøn salat til 

Konklusion 
Som nævnt tidligere er disse butterdejspakker utrolig nemme at lave, og de kan sagtens spises kolde eller fryses ned til en anden gang. Jeg lavede dem lige igår til min veninde og hendes mor, og de var meget begejstret for dem! 
Dog vil jeg lige undskylde for de lidt mangelfulde billeder! Vi var så sultne igår, at jeg helt glemte at få taget billeder af processen og af mine trekantede pakker, men jeg håber, du stadig får noget ud af opskriften. Velbekomme. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar