Viser opslag med etiketten pasta. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pasta. Vis alle opslag

mandag den 30. november 2015

Hurtig pastaret med soltørrede tomater og champignon

"Sidst-på-måneden-ret"

Her får du en ret, der er hurtigt at lave, og som er rimelig billig at fremstille. Måske var min lidt billigere, fordi jeg allerede havde ost, soltørrede tomater, hvidløg og hønsebouillon i mine skabe. Men det skal ikke holde dig fra at lave samme ret. Du skal bare gøre sådan her:'



DU SKAL BRUGE

100 g champignon
3 fed hvidløg
1 dl soltørrede tomater
1 dl frisk basilikum blade
2 dl hønsebouillon
250 ml madlavningsfløde
1,5 dl revet ost (brug din yndlings - jeg brugte mozzarella og chili gouda)
1 pk. frisk pasta (jeg brugte fuldkorns Fettuccine 250 g)
Salt




Fremgangsmåde

  1. Kog det friske pasta efter instuktionen på pakken (det tager ca 3-4 minutter) og sæt det til side

  2. Pil og skær hvidløg fint 

  3. Skær champignon ud i skiver (eller køb de skiveskåret til 6 kr. i Netto som mig)

  4. Skær soltørrede tomater ud i mindre stykker 

  5. Hak det friske basilikum 

  6. Kom hvidløg og svampe på en varm dyb pande (en gryde kan også bruges) i 3 minutter

  7. Tilføj soltørrede tomater og steg dem i 1-2 minutter

  8. Hæld hønsebouillon på og lade det koge ind i 2 minutter

  9. Kom madlavningsfløden, basilikum og ost i og rør rundt til osten smelter 

  10. Hæld pastaen i sovsen 

  11. Smag til med salt 


Konklusion
Som nævnt, så er det meget nemt at lave den her ret. Når du først har snittet hvidløg, tomater, svampe og basilikum, skal du jo bare blande det hele sammen, også smage retten til. Jeg kom ca. 1 tsk salt i min efterfølgende, men det er jo en smagssag. Du kan også tilføje kylling, rejer eller andet kød, hvis du synes, retten bliver lidt kedelig kun med grøntsager.


torsdag den 20. august 2015

Aftensmad på 5 min: Frisk pasta med laks og rucola

"Lækker og nem aftensmad" 

Det er ikke altid helt nemt at bestemme sig for, hvad man vil have til aftensmad, og somme tider må det også gerne gå lidt hurtigt. Denne ret, som jeg har lavet sammen med min veninde, var ihvertfald utrolig nem at finde på, også tager den lige omkring 5 minutter at bikse sammen. Her kommer den:

DU SKAL BRUGE

1 pk. frisk pasta
100 g røget laks skåret i stykker
250 ml madlavningsfløde
Ca. en halv pk. rucola salat
1/2 peberfrugt skåret i stykker
Salt og peber



Fremgangsmåde - til 2 personer. 

  1. Kog pastaen som henvist på pakken 

  2. Efter kogningen hældes vandet fra 

  3. Kom pastaen på en varm pande

  4. Vend pasta med fløde, lakse stykker og peberfrugt  

  5. Bland det hele sammen, inden du kommer rucola på 

  6. Smag retten til med salt og peber 

  7. Serveres med det samme 

Konklusion 
Det tager omkring 5 minutter at blande denne ret sammen, så snart du har kogt pastaen. Samtidig smager den super godt, og kan både fungere som aftensmad og som frokost måltid. Hvis du har noget til overs, kan det også spises kold dagen efter. Og du kan nemt skifte lakse stykkerne kan ud med kylling eller en anden form for kød. Velbekomme.





torsdag den 13. februar 2014

Tøm-køleskabet-spagetti

"Nemmere og hurtigere bliver det ikke" 

Denne opskrift er udviklet ud fra min dovenskab. Jeg orkede simpelthen ikke at gå i Netto, så det blev en alt-hvad-jeg-lige-havde-i-køleskabet-ret, og den blev faktisk bedre, end jeg havde regnet med! Det eneste den kræver er, at du er viiiirkelig doven og har haft 6 timers forelæsning på en dag...




Spagetti med grønsager og hytteost 

DU SKAL BRUGE

Spagetti til én person (så meget, som passer din appetit)
1/2 dl mælk
1 lille håndfuld frosne ærter
1 lille håndfuld udskåret peberfrugt
3 små gulerødder skrællet og skåret i stykker
2 spsk hytteost
2 spsk revet parmesan
3 skiver chorizo skåret i stykker
1 spsk tomatpuré
Lidt chilisauce (kan undlades)
Citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Sæt din spagetti til at koge i en lille gryde med lidt salt 

  2. Imens det koger blandes resten af ingredienserne i en skål 

  3. Når din spagetti er al-dente hældes vandet fra 

  4. Hæld skålens indhold ned i gryden til spagettien 

  5. Varm hele retten igennem og server. Så nemt er det. 

Konklusion
Retten er utrolig nem at lave, og hvis du ikke lige har ærter, peberfrugt eller gulerod, så kan du helt sikkert skifte dem ud med andre grønsager. Broccoli ville uden tvivl smage rigtig dejligt i denne ret. 


torsdag den 21. november 2013

Pasta ala creme m. broccoli

"En cremet pastafætter" 

Denne opskrift har jeg opfundet under et stess indkøb i Føtex, hvor mit budget var lidt stramt, og trætheden begyndte at melde sig efter en lang dag på universitetet. Så retten her har stort fokus på at være NEM og BILLIG! Den kan faktisk ikke passe bedre ind på bloggen.



Pasta ala creme med broccoli og hytteost 

DU SKAL BRUGE

2 dl pastaskruer
2 fed hvidløg
200 g broccoli (koster 5 kr. i Føtex for tiden)
1/2 peberfrugt
2 gulerødder
250 ml madlavningsfløde 4%
1 dl mælk
Salt og peber
Citronsaft
5 skiver kalkunpølse fra levevis (eller anden form for kød)
250 g Cheasy hytteost 1,5%
1/2 frisk bøfmozzarella

Fremgangsmåde


  1. Kog pastaen efter anvisningen på posen minus de sidste få minutter (så den bliver al dente)

  2. Klargør alle grønsagerne. Broccoli gøres fri fra stokken og skæres i mundrette stykker. Peberfrugt og gulerod skæres også i små stykker. Hvidløget pilles og hakkes fint. 

  3. Tænd ovnen på 200 grader

  4. Svits hvidløg i olie på en pande med høje sider i få minutter

  5. Tilføj grønsagerne og svits videre i 5 minutter

  6. Fløde og mælk tilsættes til grønsagerne og koger, imens der røres rundt 

  7. Smag grønsagstuvningen til med salt, peber og citronsaft 

  8. Skær kødet ud i mindre stykker 

  9. Vandet hældes fra gryden og pastaen kommes i et ildfastfad sammen med kødet

  10. Grønsagsstuvningen hældes i fadet sammen med hytteost. 

  11. Brug to skeer til at blande det hele godt og grundigt sammen 

  12. Mozzarella plukkes i stykker og kommes oven på retten 

  13. Bag din pasta ala creme i 20 minutter 

  14. Lad retten trække i 10 minutter og spis! 

Konklusion
En rigtig nem og god pastaret. Jeg synes stuvningen blev en smule tynd, så næste gang skal jeg nok komme noget majsstivelse i. 




tirsdag den 12. november 2013

Stræk tomatsuppe

"Det tager kun et øjeblik"

Urtekram har et stort udvalg af lækre og selvfølgelig økologiske madvarer. Jeg er selv blevet helt tosset med deres knaldrøde Mosede tomater, der kan anvendes, som det er, eller du kan koge det op og blande det med peberfrugt, løg og grønsagsbouillon, som jeg har gjort i denne stærke tomatsuppe.
Når jeg skriver ordet "stræk" skal det ikke misforstås som "chilistærk"men derimod som "tomatstærk". De mosede tomater er lavet på 99% soltørrede tomater, hvilket giver denne voldsomme og utrolig skønne stærke smag af tomat.


Venligst lånt af Urtekram's hjemmeside


Stræk tomatsuppe m. peberfrugt 

DU SKAL BRUGE

680 g Mosede tomater (1 flaske koster 15 kr. i Netto i denne uge)
1 løg
2 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
1 grønsagsbouillonterning
Ca 5 dl vand

Ekstra
1 håndfuld suppehorn
Persille til pynt
Groft bröd

Fremgangsmåde
  1. Skær løget i grove tern og kom det i en varm gryde med fedtstof 

  2. Hvidløget presses i en hvidløgspresser ned i gryden

  3. Steg det i et par minutter 

  4. Tilføj rød peberfrugt også skåret i grove tern (det bliver en rustik tomatsuppe) 

  5. Det steger med i få minutter mere 

  6. Hæld hele flasken med mosede tomater i gryden sammen med vand og bouillon. Hvis suppen ser for tyk ud, så kan du altid tilføje ekstra vand 

  7. Lad det koge godt sammen i ca. 30 minutter og smag til med salt og peber

  8. Hvis du vil have suppehorn (pasta) i, kan du smide en lille håndfuld i, lige inden suppen er klar og lade det koge med i de sidste 10 minutter (eller er omkring) 

  9. Server suppen med persille på toppen og lækkert brød ved siden af. Velbekomme. 

Konklusion
Denne suppe har en dejlig og gennemtrængende smag af tomat og som sagt, så kan jeg takke Urtekram for det. Suppen tager kun et øjeblik at lave, så den er perfekt på aftner, hvor du ikke rigtig orker at lave det helt store.



mandag den 21. oktober 2013

Alternativ kødsovs

"Enkel og studievenlig - dejlig sammensætning" 

Her til aften ville jeg lave en god gammel hverdagsklassiker - spagetti & kødsovs (jep sovs med V), meeeen i mit køkken bliver tingene som regel aldrig helt klassiske, og især nu da jeg kun havde halv kalv/halv svin i fryseren, så måtte den jo blive lidt speciel. Men her kommer opskriften, og nej det er ikke en fejl, at der er havregryn i min sovs. Prøv det af:

Alternativ svine/kalvekød kødsovs 

DU SKAL BRUGE:

1 løg
3 fed hvidlød
3 gulerødder
1 chili (kan undlades)
500 g halv kalv/halv svine kød
1 dåse hakket tomater
1 dl vand
1 dl havregryn
Salt og peber
Eget valg af krydderier


Ingredienser

Fremgangsmåde:
  1. Start med at hakke alle grønsager

  2. Kom løget i en gryde og steg det, til det er gennemsigtigt 

  3. Når det er færdigt kommes hvidløg og chili i gryden og steger med i få minutter

  4. Tilføj gulerod 

  5. Kom kødet i og steg det, til den rødlige farve forsvinder, og det er næsten gemmenstegt 

  6. Tilsæt hakket tomater og 1 dl vand og sæt låg på gryden - det skal stå og hygge sig i 20-30 minutter

  7. Når tiden er gået, tilsættes havregrynene

  8. Rør rundt til de er kogt ind og tilføj evt. lidt ekstra vand 

  9. Smag til med salt, peber og dine yndlings kødsovskrydderier (jeg bruger især oregano)

  10. Færdig og server med spagetti 

Konklusion
Min kødsovs blev super god, og havregrynene gjorde konsistensen rigtig lækker og cremet. Det trick må jeg hellere huske til en anden gang. Velbekomme.  



tirsdag den 15. oktober 2013

Lakselasagne

"Fisk er godt, sund og død'lækkert!"

I aften ville jeg lave noget lækkert aftensmad til mine forældre, og de er begge to helt vilde med fisk ligesom mig selv. Min far er godt nok ikke så pjattet med det italienske køkken, men nogle gange må man bevæge sig lidt ud på ukendt grund og prøve noget nyt. Jeg fandt en lakselasagne på hjemmesiden 2 gange om ugen, hvilket har givet mig inspiration til at lave min egen udgave. Her får du den:

Lækker lakselasagne med spinat 

DU SKAL BRUGE (til 4 personer)

450 g frossen spinat
5 dl minimælk
2 spsk maizenamel
150 g revet ost (vælg din favorit - jeg brugte en fedtfattig mozzarella)
450 g laksefilet
4 tomater
12 lasagneplaner evt. m. fuldkorn
Rasp
Salt og peber
Paprika (eller hvad du bedst kan lide)



Fremgangsmåde
  1. Tændovnen på 200 grader

  2. Klargør laksen: fjern skin og eventuelle ben og skær den ud i store tern 

  3. Kom spinat i en gryde og tø det op

  4. Når spinaten er klar, kommes 4 dl mælk i gryden

  5. Den sidste dl mælk blandes med maizenamel og røres i spinatblandingen 

  6. Kog saucen i ca 2 minutter

  7. Tilsæt 100 g af den revet ost og rør rundt til det smelter 

  8. Smag saucen til med salt, peber og paprika

  9. Tip: smør et ildfastfad og kom rasp på - Så er fadet meget nemmere at rengøre efterfølgende. 

  10. Fordel lagvis i et ildfastfad: spinatsauce, laks, tomat, lasagneplader osv. Øverst kommes revet ost og rasp. 

  11. Bag lasagnen i ca. 30 minutter  
Konklusion
Lakselasagne er altid en vinder, og denne opskrift er ikke en undtagelse. Dog kom jeg for lidt salt i, så det vil jeg huske næste gang. Velbekomme.

mandag den 16. september 2013

Kødboller bagt i ovn

"En nem ret, som kan laves i kæmpe potioner, fryses, bruges i madpakken eller bare nydes med det samme"

I morgenaften skal jeg holde en videoaften for en flok tøser, og jeg havde ikke så meget tid til at stå i køkkenet i morgen, så jeg besluttede at lave noget nemt og hurtigt, som sagtens kunne varmes igen, uden det ville ødelægge retten.
.. Meeeeen der kom nogle små forhindringer på vejen. En af deltagerne kunne ikke tåle tomat, en anden var ikke glad for seafood, også skulle rette også kunne mætte og være billig. Hmmmm... What to do..?

Et lys gik heldigvis op for mig! Jeg kom så i tanke om en opskrift fra Boligliv, som jeg kiggede på for noget tid siden. Det var en almindelig klassiker - kødboller i tomatsauce (min veninde med allergi må få pesto på i stedet for) med frisk pasta, og det blev så mit start punkt... Meeen jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at ændre lidt på den. Her er min version:



Kyllingekødboller bagt i ovn med citron, ingefær og parmesanost

DU SKAL BRUGE:

400 g hakket kyllingekød
1 stk salt
1 løg
1 æg
3 spsk rasp
2 spsk mælk
friske basilikumblade (efter smag)
30 g revet parmesanost
revet skal fra ½ øko citron
5 cm frisk ingefær (kan undværes)

Tilbehør:
Tomatsauce (lav en selv eller køb den færdig)
/Pesto
Frisk pasta

Trin 1:
Rør kyllingekød med salt og hakket løg

Trin 2: 
Tilsæt æg, rasp og mælk til farsen og lad det hvile i køleskabet i 30 minutter.

Ikke et specielt indbydende billede, men bare rolig, det bliver GODT!

Trin 3:
Når farsen har hvilet tilføjes basilikumbladene (dem klipper jeg i stykker med en saks, hvilket er nemt og smart), revet parmesan, frisk ingefær og citronskal. Rør godt rundt så det hele er godt blandet.



Trin 4:
Sæt ovnen på 220 grader. Tril små runde kugler af farsen i dine håndflader og placer dem på en bageplade med bagepapir. Når hele potionen er på pladen, sættes den i ovnen. Lad kødbollerne få 10 minutter på hver side.



Trin 5:
Færdig arbejde og klar til spisning. Smid kødbollerne i den varme tomatsauce og hæld det oven på pastaen.



Velbekomme!

Konklusion
Det er en utrolig nem og velsmagende ret, og da kødbollerne netop er bagt i ovnen, så tager det kun den halve tid end på en stegepande, hvilket er SÅ smart, når der skal laves mad til flere. Det er oplagt KOLLEGIEMAD!
Vi bliver 7 piger, og jeg brugte lige omkring 100 kr. på denne ret, og billig mad smager som regel altid lidt bedre. Hihi.