Viser opslag med etiketten bær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bær. Vis alle opslag

tirsdag den 28. juni 2016

Nem jordbærtærte

"Sommer = pluk selv jordbær og jordbærtærte!"

Vi kan vist hurtigt blive enige om, at den danske sommer ikke helt lever op til forventningerne i år... Det er lidt som om, at alt sol og blå himmel kom i slutningen af maj og siden da, har den ikke fundet vejen tilbage til lille Danmark. MEN! Det skal ikke betyde, at vi skal snydes for en af sommerens vigtigste desserter. Nemlig jordbærtærten. Jeg giver dig her en udgave, som består af en mørdejs bund og en lækker græsk yoghurt og vanilje creme, der er super nem at lave. Jeg har læst flere jordbærtærteopskrifter igennem, og de har alle sammen en creme, der skal koges op med æggeblommer og alt mulig fancy. Det bruger jeg ikke. Det skal være simpelt, måske lidt sundt og helst billigt! Derudover smager græsk yoghurt super godt i sådan en creme til jordbærtærte, da jordbær og mørdej er meget sødt, og yoghurten giver lige lidt bitterhed til alt det søde stads. Men ikke mere snak, lad os komme i gang.



DU SKAL BRUGE

En masse lækre danske jordbær!
23 cm tærtefad

Mørdej
100 g smør
150 g almindelig hvedemel
2 spsk flormelis
1 æggeblomme (evt lidt af hviden, hvis dejen virker for tør)

Creme
200 g græsk yoghurt
1/4 l fløde
1 vaniljestang (eller 1-2 tsk vanilje sukker)
2-3 spsk flormelis

Evt
50 g revet chokolade til bunden



Fremgangsmåde - mørdej 
  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader 

  2. Smulder smør ud i mel 

  3. Tilsæt æggeblomme og flormelis og form massen til en samlet dej

  4. Hvis dejen virker meget blød, kan den sættes på køl et øjeblik 

  5. Ellers rul dejen ud, så den passer til dit tærtefad

  6. Sørg for at dejen kommer ud over kanterne, ellers vil den falde ned under bagningen 

  7. Bag tærten i 20 minutter 

  8. Efter bagningen kommes det revet chokolade på og smelter på kagen, imens den køler af

Fremgangsmåde - creme 
  1. Skrab kornene fra vaniljestangen ud og bland det med lidt flormelis 

  2. Smag den græske yoghurt til med vanilje og flormelis 

  3. Pisk fløden MEGET stiv (uden den skiller) 

  4. Bland flødeskum og yoghurt sammen med en dejskraber 

  5. Kom cremen i køleskabet indtil brug 

Fremgangsmåde - pyntning 
  1. Når tærten er helt kold kommes cremen på 

  2. Pynt kagen med jordbærene (se billede) 

  3. Servér den, for dem du holder af 


Konklusion 
Som sagt så passer græsk yoghurt utroligt godt til jordbærtærte. Jeg synes, at almindelig kagecreme godt kan blive en smule tungt til sådan en sød kage. Næste gang vil jeg smide nogle blåbær på sammen med jordbærene for at give kagen endnu mere syrligt, og evt nogle pistacie nødder for at kopier Mette Blomsterberg lidt. God fornøjelse! 


mandag den 14. marts 2016

Gulerod&banan muffins uden sukker eller fedtstof

"Blend det hele sammen også er der muffins"

Jeg er blevet lidt afhængig af vores "Nutribullet", som er en sindsyg hurtig og effektiv blender. Den koster også 1000 kr., men den har latterlig meget tilbehør og kan blende gulerødder eller andre hårde grøntsager på få sekunder. Lækker maskine! I denne maskine er jeg begyndt at lege lidt med forskellige smoothies; gulerod og mango, rødbede og hindbær - og andre lækre sager. Da jeg skulle i seng igår, lå jeg og tænkte på, om man ikke kunne lave en smoothie og så tilføje et æg og lidt mel og bagepulver og forhåbentlig blive til en form for dej. Så det måtte jeg simpelthen prøve. Så den her opskrift er et forsøg, som jeg håber ender godt!

Et lækkert grøntsagsmarked jeg stødte på i New York

Jeg ender tit med at have en masse "spild" grøntsager i mit køleskab, som enten bliver bløde og kedelige eller simpelthen mugner. Det er bare surt. Så jeg tror, jeg vil gøre det til en vane, at blende grøntsagerne lige inden de bliver dårlige og bruge den blendede masse i forskelligt bagværk. Denne gang blev det så muffins.




DU SKAL BRUGE

4-5 små gulerødder (ca 130 g.)
1 moden banan
1 dl mælk
1 dl vand
3 spsk creme fraiche (gør dem dejlig bløde, men kan undværes)
1 æg
3 dl mel (bland almindelig med groft - fx 2 alm mel og 1 rugmel)
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
(evt 1 tsk vanilje)

Udstyr
1 blender
12 silikonemuffinsforme



Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn) 

  2. Blend banan, gulerødder, mælk, vand, creme fraiche og æg sammen 

  3. I en anden skål blandes mel, bagepulver og salt (og vanilje) 

  4. Hæld indholdet fra blenderen ned i melblandingen 

  5. Rør det forsigtigt rundt med en dejskraber til det er helt blandet 

  6. Klargør silikonemuffinsforme (ikke papir!) og kom blandingen deri 

  7. OBS dejen er meget flydende! Brug en suppeøse til at fylde formene op - de må gerne fyldes til kanten

  8. Bag dem i ca. 20 minutter 

  9. Lad dem aflkøle helt inden de tages ud af formen og serveres 

Konklusion
Jeg var godt nok lidt nervøs, da jeg havde blandet min "smoothie" ned i melet, for det var pludselig en meget flydende masse, jeg stod med. Men det hele endte heldigvis godt! De blev fine og høje og faldt ikke sammen, som jeg var bange for. De blev også meget bløde og smelter i munden, når man bidder i dem. Det er bare dejligt! Med lidt kokos og appelsinskal på toppen savner man slet ikke fedt eller sukker.



torsdag den 4. februar 2016

Morgenmuffin

"Tænk fremad og få en nem morgenmad"

Jeg har en kæmpe bunke lektier, som ligger og venter på mig, men jeg har haft åndssvagt travlt i den her uge, så jeg trænger virkelig bare til en aften ugen studiet. Dette gav mig åbenbart lyst til at lave muffins - også kom jeg frem til den her opskrift. Her i weekenden skal jeg hjem og besøge mine forældre, så jeg havde en masse i køleskabet, som skulle bruges, så beklager, hvis du synes, der er mange skøre og forskellige ingredienser i. Hvis du fx ikke har creme fraiche, så kan du evt undlade det og komme mere mælk i, eller du kan erstatte det med en anden neutral yoghurt. Men ta et kig på opskriften og bliv inspireret.



DU SKAL BRUGE - 8 stk. 

1 æg
1 dl mælk
Saft fra 1 appelsin (2 kg koster 9 kr. i Netto lige pt)
3 spsk creme fraiche
1 dl rugmel
2 dl hvedemel
1/2 dl mysli eller havregryn
3 tsk sukker
1 tsk salt
1/2 tsk natron
1 tsk bagepulver
100 g blåbær (friske blåbær koster 10 kr. i Netto lige pt)
8 muffinsforme (silikone er anbefalet - koster omkring 12 kr i Søsterne Grene)



Fremgangsmåde

  1. Varm ovnen op på 200 grader og gør formene klar 

  2. Bland de tørre ingredienser + blåbær i en skål

  3. Bland de våde ingredidenser i en anden skål 

  4. Lav en fordybning i de tørre ingredienser og hæld det våde deri

  5. Bland det hele godt sammen med en dejskraber 

  6. Fyld formene med muffindejen 

  7. Bag dem i ca. 20 minutter 

  8. Lad dem køle af inden servering 

Konklusion 
Disse muffins er super gode, når du har en travl hverdag og skal have en hurtig og nem morgenmad, eller hvis du mangler en snack i løbet af dagen. De kan sagtens fryses ned og gemmes til en anden god gang. Derudover er smagen super dejlig, og hvis du er imod hvidt hvedemel eller sukker, kan begges disse ting skiftes ud med grovere mel og banan. Smagen bliver nok ikke helt den samme.






mandag den 21. december 2015

Tidlig nytårskage: Chokoladelagkage med hindbær

"Start i god tid og undgå stress" 

Jeg sidder og tænker tilbage på sidste nytår og glædes over den kage, jeg lavede der. Cheese cake med limecreme og browniebund - jamen altså, ikke et øje var tørt. Men i år skal der ske noget andet. Jeg bliver i chokolade hjørnet, men bevæger mig lidt væk fra cheesecake universet. I år skal der noget højde og nogle bær på. Også er det også vigtigt, at den er præsentabel, uden at den er umulig at lave. Derfor smækker jeg to nemme opskrifter sammen og får noget lækkert ud af det. En smagfuld chokolade kage med hindbær frosting. Opskriften får du her.

.... Men inden du går i gang, så husk at sætte en dag af til din kage. Den har nemlig allerbedst af at køle af længe efter bagningen, og derefter kan den godt li at stå i køleskabet natten over.

Og endnu en ting. Jeg har lavet denne kage i en springform på 16 cm. Den er ikke særlig stor sådan en, og faktisk så var den heller ikke særlig dyr. Cook&Baker har lavet en, som jeg fik til 50 bobs. Det er da ikke dårligt. Små kager er bare mere elegante.



Step 1 - Chokoladekagebunde 

DU SKAL BRUGE

3 æg
112 g sukker
85 g hvedemel
17 g kakao
1 lille tsk bagepulver
1 lille klat smør til springformen (som stadig er 16 cm)



Fremgangsmåde

  1. Sæt ovnen på alm. ovn (ingen varmluft!) på 200 grader

  2. Start med at piske sukker og æg sammen til en luftig æggemasse (det tager ca 5 min.)

  3. Sigt mel, kakao og bagepulver gennem en fin si 

  4. Kom forsigtigt melblandingen ned i æggemassen og rør det sammen med en dejskraber  

  5. Smør din springform og kom kagedejen derned 

  6. Hvis dejen har mange lufthuller, skal du prikke dem med en gaffel 

  7. Sæt kagen på en bagerist nederst i ovnen og bag den i 30 minutter 

Sådan ser en luftig æggemasse ud

Efter bagningen (du skal lave din hindbær frosting imens kagen køler) 

  1. Når kagen er bagt færdig, tages springformens ring af og kagen vænnes på hovedet på en rist

  2. Lad den køle heeeeelt af - det kan godt tage en time eller to 

  3. Når den er kølet af, skæres kagen over i to lagkagebunde

  4. Mål efter med et målebånd og placer tandstikker rundt i kagen som pejlemærker 

  5. Skær den over med en brødkniv  

  6. Nu er den klar til at blive pyntet med frosting - både imellem lagene og ovenpå 

En kage, der står på hovedet. 

Step 2 - Frosting med hindbær

DU SKAL BRUGE

225 g flormelis
75 g blødt smør
0,3 dl mælk
80 g frosne hindbær
10-15 hindbær til fyld



Fremgangsmåde 

  1. Start med at koge vand og hæld det over alle hindbærene 

  2. Pisk flormelis og smør sammen 

  3. Hæld mælk i og pisk videre 

  4. Mos hindbærerne igennem en fin si og pres saften ned i en dyb skål 

  5. Tilføj en spiseske saft af gangen til cremen og smag til efterhånden (pas på den ikke skiller) 

  6. Hvis du synes, den er for lys, kan du tilføje en dråbe frugtfarve 

  7. Pynt din kage, som du ønsker og kom de ekstra hindbær i det første lag sammen med frosting. Det giver super god smag og friskhed til kagen. 



Step 3 - Pynt din kage 

Ja.. Jeg mener nu, at man skal pynte sin kage, som man vil. Jeg er selv blevet meget glad for de små søde "tutter" lavet med en stjernetyl. Men der findes et utal af tyller og pyntegrej til kager, så det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Du kan også lave en anden frosting eller chokoladeganache, som du kan fylde i din kage - og hvis du er mere til jordbær, så skift hindbær ud med dem. Blåbær eller brombær kan også sagtens bruges. Prøv dig frem 







søndag den 8. november 2015

Nem efterårsråkost

"Sundt tilbehør til aftensmaden"

Der er tilbud på granatæbler i Føtex (til kun 6 kr.), og der er kål og gulerødder over i grøntafdelingen, så hvorfor ikke lave en lækker råkost? Du kan egentlig komme alt i sådan en. Det er super nemt, og den kan tilpasses præcis efter, hvad du lige har i skabene.



DU SKAL BRUGE

3 gulerødder
1/2 granatæble
1 stor håndfuld kål
1/2 æble
1/2 dl mandler
1 clementin

Fremgangsmåde
  1. Skræl gulerødder og riv dem på et rivejern 

  2. Skær kål i smalle strimler 

  3. Hak mandler og skær æble og clementin i små stykker 

  4. Skær granatæblet midt over og bank kernerne ud med en grydeske ned i en skål 

  5. Kom gulerod og kål i en skål og top salaten med mandler, æble, clementin og granatæblekerner



Konklusion
Der er faktisk ikke så meget at sige til denne her råkost, andet end at den smager dejligt som tilbehør. Du skal dog passe på med granatæblet, fordi det sviner en hel del... 


onsdag den 12. marts 2014

Snack vol. 2: Paleomuffins med bær

"Lidt stenaldermand er man vel altid"

Her har vi endnu en lækker forelæsningssnack, som er let at lave og giver dig et hurtigt energikick, når du sidder og falder lidt hen til en undervisningsgang. Samtidig har disse muffins en skøn og frisk smag, også er de endda sunde. Du får simpelthen ikke en bedre blanding.

Sunde og friske paleomuffins med hindbær og blåbær 




DU SKAL BRUGE - til 9 stk. 

2 modne bananer
2 æg
1,5 dl havregryn (lidt mindre paleo-agtigt)
1/2 dl kokosmel
2 spsk fuldkornshvedemel (ja okay, det er en moderne stenaldermand)
1 tsk bagepulver (det havde man helt sikkert i stenalderen!)
1/2 dl hakket mandler eller chokolade med en kakaoprocent på over 70%
1 dl frosne hindbær
1 dl frosne blåbær

Fremgangsmåde 
  1. Tænd din ovn på 200 grader 

  2. Kom bananer og æg i en mini hakker/blender og blendt det godt sammen til det ligner en form for pandekagedej 

  3. Kom blandingen op i en skål med havregryn, kokosmel, fuldkornsmel og bagepulver

  4. Tilsæt mander eller chokolade og bærerne og bland det forsigtigt sammen med en dejskraber

  5. Sæt 9 muffinsforme klar (gerne silikone) og fyld dem næsten helt op

  6. Bag dem i 15-20 minutter og tjek om om de er klar ved at prikke i dem med en kødnål, skarp kniv, strikkepind eller lignende

  7. Lad dem afkøle på en rist og spis dem lune eller gem dem til din undervisningssnack 


Konklusion
Jeg bliver ihvertfald glad hver gang, jeg har disse små paleobasser med i madpakken, og jeg synes (som sagt), at de giver et super skønt energikick, og at de smager rigtig dejligt. De har en lækker blød konsistens, og du snyder dine smagsløg fuldstændig, netop fordi de ikke smager af kedelige havrekiks, men faktisk smager sødt uden at være det på en sukker-agtig måde. Velbekomme. 


onsdag den 5. marts 2014

Snack vol. 1: Dadelkugler uden besvær

"En lille sund snack på farten eller til forelæsningen"

Jeg har fået besked om at lave en form for snack til vores forelæsninger. Det er meget fristende at købe en pose Matador Mix til sådan en lang dag, men en vane som den er ikke god i længden, derfor måtte jeg bringe noget sundt på banen. Disse dadelkugler blev svaret herpå! Dog plejer almindelige dadelkugler at indeholde mandler eller andre nødder, men jeg valgte at komme cornflakes og müsli i (hvilket er mere studie-budget venligt), og det fungerede også helt fint!

Dadelkugler på den nemme og studievenlige måde




DU SKAL BRUGE - til ca 15 stk. 
Til kuglerne 
10 søde dadler
2 spsk kokosmel
1-2 tsk bråbærmamelade (eller anden)
2 spsk cornflakes eller müsli
1 tsk kakaopulver
Lidt vand (ca 1-2 spsk)

Til pynt
Kokos
Frysetørrede hindbær
Sesamsfrø
- eller andet

Værktøj
Minihakker eller blender

Fremgangsmåde 
  1. Fjern sten fra dadlerne 

  2. Herefter blendes de sammen med de resterende ingredienser. Tilsæt vandet efterhånden, så det bliver en jævn masse

  3. Sæt dadelmassen på køl i 20-30 minutter 

  4. Efter køletiden trilles det til små kugler 

  5. Pynt dem med det du bedst kan li' 


Konklusion
Disse dadelkugler er bare så lette at lave. Der er ikke noget, som skal hakkes ellers skæres pænt ud. Også smager de virkelig dejligt. Måske gør marmeladen dem en lille bitte smule mere usunde, end nogle andre opskrifter du finde rundt omkring på nettet, men hey! Du kan jo altid købe en marmelade uden sukker eller så lad være med at komme det i, hvis det er meget slemt med en teskefuld eller to.

Klar til køl!


torsdag den 9. januar 2014

Hytteostpandekage m. "jordbæris"

"At være sund kan sagtens være enkelt"

I dag vågnede jeg med sådan en trang til pandekager og is! Dog har jeg lovet mig selv, at jeg skulle prøve at leve lidt sundere, end hvad jeg gjorde i december, og derfor måtte jeg komme op med et alternativ. Det blev til denne sjove pandekage (jep, der er kun én), som faktisk kom til at smage ret godt.

Pandekage af hytteost og havregryn  med "jordbæris"

Pandekage med is og frysetørret hindbær serveret på min smukke nye Royal Copenhagen tallerken.

DU SKAL BRUGE - til 1 person

Til pandekagen
1 æg
2 spsk hytteost
2 spsk havregryn
4 spsk mælk
1/2 tsk sukker eller sødemiddel
1 nip salt
Fedtstof til panden

Til jordbærisen 
5 store  eller 10 små frosne jordbær
1-2 spsk Cheasy 0,1 naurel eller skyr
Evt. lidt vand

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienserne til pandekagen godt sammen 

  2. Varm en lille pande op på middel varme 

  3. Lav en lille "pandekageprøve" for at se, om panden er varm nok 

  4. Når panden er helt klar bages pandekagen stille og roligt 

  5. Imens pandekagen er i gang, kan du begynde på "isen"

  6. Kom jordbær og Cheasy i en minihakker eller blender

  7. Blend til det har en sammenhængene konsistens. Tilføj lidt vand hvis det ikke vil hænge sammen. 

  8. Server pandekagen med "jordbæris" ovenpå 


Konklusion 
Vær forsigtig når du bager din pandekage, for den vil meget gerne gå i stykker (det gjorde min selvfølgelig). Næste gang den skal laves, vil jeg prøve at eksperimentere med at bruge mel i stedet for havregryn eller tilføje et ekstra æg. Dog smager den super dejligt, så det er bare med at komme i gang. Jeg spiste min til morgenmad, hvilket ikke var noget problem, selvom den sikkert ville være bedst som en sund dessert eller et mellemmålstid.
Til isen kan du altid tilføje ekstra bær, noget kokos, citronskal eller andet lækkert. Det er kun fantasien, der sætter grænser og måske også dine smagsløg. God fornøjelse.


Is med god samvittighed. Mums!



onsdag den 11. december 2013

Små juletræshindbærsnitter

"Hindbærsnitte i julesmåkage style"

Disse små skønne julekager startede ud med, at jeg bare ville lave en helt neutral julesmåkage, men da jeg så smagte på dem, så synes jeg, at de blev lige lovlig neutrale. Så jeg besluttede mig for at lave dem om til hinbærsnittejuletræer. Her er opskriften, som jeg fik ca 20 mini julehindbærsnitter ud af. Der forsvandt vist nogen få stykker under processen. ups..

Juletræshindbærsnitte  


DU SKAL BRUGE

Til dejen
1 æg
100 g sukker
100 g smør
200 g mel
2 tsk vaniliesukker

Til pynt
Flormelis
Vand
Grøn frugtfarve
Krymmel eller frysetørrede hindbær
Hindbær marmelade

Fremgangsmåde - til dejen

  1. Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse

  2. Skær smøret ud i tern og pisk det sammen med æggemassen 

  3. Tilsæt mel og vaniliesukker (eller et par twist med din vanilietwister, hvis du ejer sådan en) 

  4. Pisk det sammen til det bliver en sammenhængende dej

  5. Rul dejen ud på et meldrysset bord og stik kagerne ud med din fineste udstikker eller bare med et glas, hvis du ikke ejer en smart udstikker 

  6. Kom kagerne på en bageplade og bag dem ved 200 grader i 8-10 minutter

  7. Efter bagning kommes kagerne over på en rist og køler af 

Fremgangsmåde - til pyntning

  1. Del dine småkager op i to lige store portioner 

  2. Bland flormelis med vand og frugtfarve og lav en fin grøn glassur 

  3. Brug en kniv til at smøre glassur på den ene halvdel af kagerne 

  4. Pynt dem med krymmel eller frysetørrede hindbær som mig 

  5. På den anden halvdel kommes hindbærmameladen på 

  6. Småkagerne med glassur kommes ovenpå en småkage med hindbærmamelade, og wupti så er der juletræshindbærsnitter eller julemandshindbærsnitter eller noget helt tredje 
Konklusion 
Søde små kager, som smager dejligt. De smager måske ikke ligesom en julesmåkage skal smage, men så kan du jo også bruge opskriften på andre årstider.

Hindbærsnittejuletræ i processen

onsdag den 6. november 2013

Sunde bærmuffins

"En lækker og sund sag som passer perfekt til en kop the eller i madpakken"

I novembermåned fokusere min kæreste og jeg på at spise sundere, og derfor begyndte jeg at eksperimentere med et sundt alternativ for kage og den salgs. Mit første forsøg blev disse søde bærmuffins, som hverken indeholder hvidt mel, fedtstof eller sukker.



Sunde muffins med bær og mandler 

DU SKAL BRUGE til 10 stk.
½ pose frosne bær (hindbær koster 8 kr. i netto i denne uge)
2 modne bananer
2 dl havregryn
1 dl rugmel
2 spsk kokosmel (kan undlades)
1 æg
2 spsk hytteost (kan udskiftes med fx skyr)
2 tsk bagepulver
1 dl hakket mandler

Fremgangsmåde

  1. Start med at sætte din ovn på 200 grader

  2. Kom banan og bær i en skål. 

  3. Brug en stavblender til at blende bananer og bær sammen - du skal evt. koge dine bær inden brug (læs bag på posen)

  4. Bland havregryn og mandler i massen og rør forsigtigt rundt med en dejskraber

  5. Tilføj rugmel og evt. kokos og rør forsigt igen

  6. I en anden skål piskes æg og hytteost sammen 

  7. I bærblandingen laves en fordybning i midten, hvor æg og hytteost hældes ned 

  8. Tilsæt bagepulver og rør forsigt det hele sammen med dejskraberen 

  9. Fyld dejen i muffinsforme med en spiseske 

  10. Bag dem i 20-25 minutter 

Konklusion
Bananen og bærene giver disse muffins en dejlig sød  og frisk smag og er derfor et skønt alternativ til søde sager. Du kan selv udvælge hvilken slags bær, du vil bruge i dine muffins. Jeg brugte selv brombær, men næste gang vil jeg udskifte dem med hindbær og måske tilføje lidt citronskal - muligheder er der nok af. God fornøjelse.




fredag den 6. september 2013

Verdens bedste morgenmad!

Det vigtigste måltid på dagen

Hvis du ønsker at være en frisk og kampklar studerende, så skal der også det rigtige brandstof på! Du skal starte tidligt på dagen, øjnene hænger efter en lang nat igår, du har brug for noget nemt og hurtigt, som kan give dig det rigtige kick og holde dig vågen i lang tid. HER har du opskriften.

HAVREGRYNSGRØD MED HINDBÆR

GRØD er blevet voldsomt populært igen, og jeg kom hurtigt med på bøglen. Men en kedelig omgang grå, klistret og smagsløs havregrød vil ingen da spise... SÅ! Jeg besluttede at give den et twist, som netop vil gøre dine smagsløg tilfredse.

DU FÅR BRUG FOR:
1 dl havregryn
1½-2 dl vand
En lille håndfuld frosne hindbær (ca. 10-15 stk.)

<-- Yes det kan ikke gå helt galt for dit budget med sådan en omgang.

Jeg gør det ihvertfald billigt.
Havregryn: 8 kr. pr. kilo (Netto)
Hindbær: 13 kr. for 300 g. (Netto)

pr. potion omkring 2-3 kr. 



Trin 1
Du blander 1 dl havregryn med de ca. 2 dl vand i en dyb tallerken og kommer hindbærene oven på (jep, de skal stadig være frosne).













Trin 2:
Smid hele molevitten i mikroovnen og giv den sådan ca. 3. min. på fuld styrke.
Hvis du har givet blandingen 1½ dl vand skal den nok have lidt mindre tid.
Kig til din grød undervejs og tjek om den ser fast ud uden at være en omgang klister.

Billedet viser, hvordan min så ud efter 3 minutter med 2 dl vand.

Rør rundt med en ske, og WUPTI grød!

...
MEN, men, men, jeg har en forkærlighed for ekstraudstyr også når det gælder min morgengrød, så derfor ingen grød uden TOPPINGS!

UDVALG AF TOPPINGS TIL GRØDEN 

Hindbærgrød er en skøn morgenmad med fylde og lækker hindbærsmag (ja.. selvfølgelig), meeeen det er nu også dejligt at have en lille smule at blande med og tygge på. Yes, det kan vi li..

Okay, her er hvad jeg er helt tosset med at smide på min grød.

- Skyr! (en klat på toppen som smør på risengrød)
- Græskarkerner
- Kokosmel
- Blandet Müsli
- Tranebær
- Solsikkekerner
- Cornflakes
- Mandler
- Kokosflager
.... Vælg selv eller lad helt vær', det er op til dig!



SLUT PRUT - FÆRDIG HINDBÆRGRØD MED TOPPING 
Nu er du så klar til at starte din dag!