Viser opslag med etiketten skyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skyr. Vis alle opslag

mandag den 9. november 2015

Ølandshvedebrød på røremaskine

"Jeg er vist begyndt at nørde lidt for meget...."

Jeg beklager lidt for det her oplæg, fordi det faktisk bryder mine principper om bloggen lidt.. Ølandshvede er ikke så studievenligt, som det almindelige hvedemel, og derfor kommer du nok ikke til at lave det her brød selv. Måske sidder du også derude og mangler en røremaskine, som det her brød også kræver. Jeg vil derfor forsøge at "oversætte" opskriften, så den passer til dit studiebudget. Jeg laver den dog selv med ølandshvede og røremaskine, som uden tvivl får et andet resultat, end et brød uden disse ting vil få. Men hvis du er ligesom mig og bare godt kan li at få inspiration, så er det her oplæg måske alligevel noget for dig.




Dog vil jeg gerne påpege, at Rema1000 er begyndt at have mange af de her special meltyper. De har indgået et samarbejde med Gram Slot, som sælger økologisk ølandshvede for omkring 20 kr. for et kilo.


Sådan her ser et nybagt stykke ølandshvedebrød ud. Det har en lækker mørk gylden farve og er super luftigt. Det smager forrygende med et lag koldt smør.

DU SKAL BRUGE - fancy udgave

4 dl lunken vand
12 g gær
2 spsk skyr
1 spsk honning
2 tsk salt
4 spsk neutral olie
350 g alm. ølandshvedemel
150 g groft ølandshvedemel (kan udskiftes med alm. ølandshvede)

DU SKAL BRUGE - studie udgave

4 dl lunken vand
20 g gær
2 spsk neutral yoghurt, kærnemælk eller alm. mælk
1 spsk sukker
2 tsk salt
4 spsk neutral olie
400 g hvedemel (evt mere til æltning)
100 g fuldkornshvedemel

Inden bagningen

Fremgangsmåde (kun til fancy udgave)

  1. Opløs gæren i vandet i din røreskål 

  2. Tilsæt honning og skyr og rør rundt 

  3. Tilføj halvdelen af melet og salt og rør den igennem i 3 minutter på røremaskinen 

  4. Kom resten af melet i og hæld olien i imens maskinen rører 

  5. Rør dejen i 4-5 minutter på lav hastighed, og rør den herefter på høj hastighed i 6 minutter

  6. Beklæd en form med bagepapir (jeg brugte et ildfast fad - det samme som i opskriften herunder). Sørg for at klippe det til, så det passer med formen   

  7. Hæld dejen deri og lad det hæve i 2 timer 

  8. Bag brødet ved 220 grader i ca. 30 minutter (ikke med varmluft!) i formen 

  9. Ta brødet ud af formen, vend det på hovedet og giv det 10 minutter mere 

  10. Afkøl brødet på en rist efter bagning



Konklusion
Næææh se nu lige de lufthuller. De har virkelig meget at sige for mig som bagenørd. Jeg øver mig rigtig meget i at kunne fremstille et brød, som er fuldt med luft og har en lækker smag. Og jeg må sige at forsøget med mit ølandshvedebrød, er det tætteste jeg er kommet på endnu. Det smager dejligt, og det har en sej skorpe og ja lufthuller over alt. Sådan skal det være!


lørdag den 28. marts 2015

Honningristet mysli

"En lille morgensnack"

På sådan en skøn lørdagmorgen med solskin ind af vinduerne og en dejlig lang weekend/påskeferie foran sig, må man da gerne blive forkælet lidt. Det var ihvertfald det, jeg havde i tankerne, da jeg lavede denne honningristede mysli til min kæreste og jeg. Det var meget spontant og meget nemmere at lave, end jeg lige havde forestillet mig. Her kommer den:

DU SKAL BRUGE

1 dl havregryn
1 dl mysli (bare en god billig én)
2 spsk solsikkekerner
3 spsk honning
1 lille håndfuld mandler



Fremgangsmåde

  1. Kom havregryn, mysli, solsikkekerner og mandler på en varm pande 

  2. Kom en skefuld honning på af gangen og lad det smelte sammen med mysliblandingen 

  3. Fortsæt med at rode rundt i det, til det har en gylden farve og klister sammen 

  4. Lad det køle af på et stykke bagepapir i ca. 5 minutter

  5. Efter afkøling er det klar til at toppe ovenpå skyr, yoghurt, koldskål eller noget andet  

Konklusion
Som jeg skrev i introen, så er det super nemt at lave, og det tog ikke mere end omkring 10 minutter at bikse det hele sammen. Så det er bare med at komme i gang og forkæle den søde tand fra morgenstunden. Det er også okay ind i mellem.





lørdag den 24. januar 2015

Tranebær- og gulerodsboller

"Endelig er den her!" 

Ja, det er dog ikke opskriften, der endelig er her, da den faktisk blev skabt, da jeg skulle rydde op i køleskabet. Men jeg har endelig fået mig en røremaskine! Og nu kan jeg slet ikke forstå, hvordan jeg nogensinde har kunne leve uden sådan én. Det er en fantastisk maskine, som rører deje, der bliver til de lækreste og blødeste boller! Men indtil videre er jeg kun i eksperimenteringsfasen, så derfor har jeg ikke helt styr på, hvor meget mel jeg kommer i mine bolledeje... Så derfor er denne her opskrift baseret på en tidligere opskrift, som du skal ælte den i hånden. Du kan muligvis også bruge den til en røremaskine (hvis du ejer sådan en), men hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg ikke prøvet.. Men ligemeget hvad, så er boller jo altid skønne og især, når de er nybagte og hjemmelavet :-)





DU SKAL BRUGE 

3,5 dl lunken vand
50 g gær
3-4 skrællet og revet gulerødder
1 dl creme fraiche/skyr/yoghurt naturel (eller hvad du nu har)
1 tsk honning
1 tsk mørk sirup
1/2 tsk salt
1 dl tranebær
3 spsk neutral olie
1 spsk maltmel (hvis du har det)
ca. 400 g hvedemel



Fremgangsmåde 

  1. Dejen skal laves i en 4 liter skål 

  2. Kom vand i skålen, opløs gæren deri og tilsæt revet gulerod

  3. Rør det rundt og tilføj creme fraiche, honning, sirup, salt, tranebær, olie og maltmel  

  4. Rør rundt igen og tilsæt hvedemelet løbende til dejen er sammenhængende

  5. Kom dejen ud på et meldrysset bord. Tilsæt mere mel (hvis nødvendigt) og ælt dejen godt i ca. 10 minutter 

  6. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve i en lille time 

  7. Efter hævning formes dejen til 10 boller og kommes på to bageplader med bagepapir

  8. Lad dem hæve igen i ca. 20 minutter under rene hviskestykker 

  9. Pensel bollerne med mælk og drys evt med mel, havregryn, sesamfrø eller anden topping

  10. Bag bollerne ved 180 grader i varmluftsovn (200 i alm.) i ca. 15 minutter 



Konklusion 
Det søde tranebær sammen med den knasende gulerod er en utrolig god kombi. Også blev disse boller super bløde og lækre. Jeg skal ikke kunne sige, om det er røremaskinen, der tager æren for det, men hvis du ælter dejen i 10 minutter, så skulle du gerne få samme resultat. Men gode er de ihvertfald.

Så er der lækre og bløde boller på en kold januardag.



mandag den 29. september 2014

Osteboller

"Jeg æææælsker, ælsker ååst" 

Min gode veninde og jeg er åbenbart begyndt at holde Store Bagedag hver 3. mandag, så vi kan nyde noget lækkert hjemmebag i frokostpausen på uni. Denne gang lavede vi rugbrødspølsehorn endnu engang (de smager også suuuuper godt!) og en omgang af disse osteboller. Det er såmænd bare en almindelig omgang hvedeboller med en bunke ost på toppen. Prøv det selv:





DU SKAL BRUGE

50 g gær
4 dl lunken vand
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 spsk olie
1 dl skyr
2 dl havregryn
500 g hvedemel (ca.)
100 g revet ost



Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i vandet 

  2. Tilsæt salt, sukker, olie, skyr og havregryn og rør rundt

  3. Kom melet i lidt af gangen til du ikke kan røre rundt i dejen længere 

  4. Drys mel på bordet og ælt dejen til den er smedig og galt 

  5. Sæt dejen til hævning i ca 1 time 

  6. Efter hævningen formes 10-15 lige store boller

  7. Tryk et hul i toppen af bollen med to fingre og kom revet ost i 

  8. Sæt bollerne til efterhævning i ca 20 min. på en bageplade med bagepapir 

  9. Herefter pensles bollerne med mælk (eller andet) og bages ved 200 grader i 15-20 minutter til de er gyldne og osten er smeltet 

Her står jeg og leger i køkkenet

Konklusion 
Det blev nogle super skønne og luftige osteboller! Dog tænkte jeg lidt for meget på sundheden og købte en light mozzarella, som ikke smager af det helt store, hvilket virkelig var en skam. Næste gang  bliver det med en revet pizzaost eller frisk mozzarella.

søndag den 28. september 2014

Madpakkesnegle med gulerodsfyld

"En ny form for pizzasnegle med grønssagsfyld" 

Jeg skulle finde på et nyt alternativ til madpakken. Det er sidst på måneden, og jeg havde køleskabet fyldt med gulerødder, derfor tænkte jeg i vegetariske og billige baner. Så jeg lavede "pizzasnegle" med gulerodsfyld i stedet for skinke eller andet kødfyld. Det er vanvittigt billigt at lave fyld med grønsager, fordi det fylder så meget. Denne opskrift indeholder kun 4 gulerødder, og det var nok!

Vegatariske madpakkesnegle - 15 stk 



DU SKAL BRUGE 

2 dl lillefingervarm vand
25 g gær
1 tsk salt
2 tsk sukker
1/2 dl rapsolie
2 spsk neutral skyr eller yoghurt
150 g fuldkornshvedemel
Hvedemel til det passer

Fyld
3-4 gulerødder (ca 300 g)
1 tsk timian (eller andet krydderi)
Salt og peber

Topping 
Revet ost (kan undlades)

Fremgangsmåde - dejen 

  1. Oplæs gæren i vandet og tilsæt alt undtagen hvedemelet 

  2. Rør godt rundt og tilsæt hvedemel lidt af gangen til dejen bliver sammenhængende 

  3. Ælt dejen sammen på et meldrysset bord i ca. 5 minutter. Den skal stadig være klistret 

  4. Derefter sættes dejen til hævningen i ca 1 time


Fremgangsmåde - gulerodsfyld

  1. Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker 

  2. Sæt en gryde med saltet vand over at koge 

  3. Når vandet koger kommes gulerødderne deri og koges møre

  4. Hæld vandet fra og blendt gulerødderne til en mos (med evt lidt vand)

  5. Smag til med timian og salt og peber 


Fremgangsmåde - inden bagning

  1. Rul dejen ud på et mel drysset bord 

  2. Smør gulerodsfyldet fyldet på 

  3. Rul dejen fra den brede side sammen til en roulade  

  4. Skær 15 lige store snegle ud og fordel dem på to bageplader med bagepapir

  5. Top dine snegle med revet ost 

  6. Sneglene bages i en 220 grader varm ovn i 15-20 minutter 


Konklusion 
Sneglene blev super bløde og lækre. Det kan jeg vist takke skyr'en for. Det er vigtigt for et godt og blødt brød at komme noget surmælksprodukt i. Og jeg vil helt sikkert anbefalde, at du kommer noget ost ovenpå, da det netop giver dem en "pizzasnegle-smag/fornemmelse".
Og selvfølgelig kan de fryses! 




mandag den 8. september 2014

Rugbrødspølsehorn

"Ingen madspild og et lækkert alternativ til madpakken"

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg tidligere har lavet nogle lækre og grove pølsehorn, som jeg fuldstændig havde glemt. Dog kan jeg ikke tage hele æren for det, da det er bloggeren Mad med hjertet, som inspirerede mig til denne opskrift. Men ligemeget hvad, så havde jeg helt glemt at lægge den op på bloggen, så det må jeg hellere gøre nu. Den er rigtig nem at lave - dog tager bagning altid lidt tid, pga før og efterhævningen, men det hører jo med i processen. Udover at være nem gennemførlig, så er det også en opskrift, hvor man undgår madspild, og det er jo altid skønt! Her kommer den:

Pølsehorn af rugbrødsrester 



DU SKAL BRUGE

3 skiver rugbrød (alle kan bruges, og det må gerne være tørt)
2 dl kogende vand
50 g gær
2 dl natural yoghurt eller skyr
1 dl raps eller solsikke olie
1 æg
2 tsk salt
2 tsk mørk sirup, honning, brun farin eller sukker
Hvedemel til det bliver en fast og smedig dej
10 kyllingepølser
Evt. ketchup



Fremgangsmåde

  1. Hak rugbrødet, kom det i en skål og hæld det kogende vand på 

  2. Lad det køle af til det er "lillefinger varm" (ca. 37 grader) 

  3. Kom gær og skyr/yoghurt i massen og rør rundt til gæret opløses 

  4. Tilsæt olie, æg, salt og sirup/honning/brun farin/sukker og rør rundt

  5. Kom hvedemel i lidt af gangen til massen hænger sammen 

  6. Drys hvedemel på køkkenbordet og ælt dejen i 5-10 minutter til den er glat og smedig 

  7. Sæt dejen til hævning i ca. 1 time til den har dobbelt størrelse 

  8. Efter hævningen deles dejen i ti stykker 

  9. Hvert stykke fordeles omkring hver kyllingepølse (evt. med ketchup imellem) 

  10. Sæt pølsebrødene på en bageplade og lad dem efterhæve i ca 30 minutter 

  11. Bag dem ved 200 grader i ca 15-20 minutter 



Konklusion
Som jeg allerede nævnte, så er denne opskrift meget nem at lave. Gammelt og tørt rugbrød må du aaaaldrig smide ud, da det kan genbruges i mange forskellige retter. Jeg har tidligere haft et rugbrøds/ingen madspild tema på bloggen, hvor jeg lavede disse opskrifter:

Madpandekager
Fuldkornsfritter
Boller af rugbrødsrester
Rugbrødschips & rugbørdscrumble

tirsdag den 10. juni 2014

Den sunde kartoffelsalat

"Et alternativ til kartoffelsalaten" 

Jeg må indrømme, at jeg har tendens til at være lidt en 'sundhedsfreak', og derfor synes jeg også, at der skal opfindes et sundere alternativ til kartoffelsalaten. En sådan salat er nødvendig her i grill-sæsonen, og derfor præsentere der jeg hermed:

Cremet blomkål og gulerodssalat 



DU SKAL BRUGE

300 g blomkål
150 g gulerod
1,5 dl skyr
2 tsk karry
1-2 tsk dijonsennep
1 spsk citronsaft
Salt og peber


Fremgangsmåde
  1. Skær blomkål og gulerod ud i mundrette stykker

  2. Kog dem i en gryde med saltet vand i ca 2 minutter til de er sprøde (ikke rå)

  3. Afkøl dem i en si 

  4. Bland skyr, karry, sennep, citronsaft og salt og peber. Smag til undervejs. 

  5. Kom blomkål og gulerod i skyrblandingen og server! 


Konklusion
Det er en super skøn salat, og den kan sagtens bruges i stedet for kartoffelsalaten - selv til de kræsne typer ;-) Du kan evt tilsætte nogle lækre krydderurter som persille, purløg eller estragon.  


søndag den 11. maj 2014

Ciabattaboller med den nye skyr variant

"Dette er blot et forsøg folkens" 

Arla har endnu en gang fundet på noget nyt. Denne gang er det en skyr med smag af peberfrugt, chili og spidskommen. Jeg købte den igår og brugte den ovenpå en risotto. Den har en meget kraftig smag, derfor var det ikke nødvendigt at bruge særlig meget af gangen, så da vi var færdige med at spise, havde jeg stadig en halv bøtte tilbage. Jeg tænkte, at det sikkert ville smage dejligt i en bolledej, så dermed får du min opskrift på ciabattaboller med denne nye skyr:
© Arla
Ciabattaboller med skyr med peberfrugt, chili og spidskommen




DU SKAL BRUGE

400 g hvedemel
150 g durummel
25 g gær
3 dl vand (ca 37 grader)
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 spsk olivenolie
2 spsk skyr med peberfrugt, chili og spidskommen

Fremgangsmåde 

  1. Hæld vand i en stor skål og opløs gæret deri 

  2. Tilsæt salt, sukker, olivenolie og skyr og rør rundt 

  3. Tilføj durummel og rør rundt igen 

  4. Kom havdemelet i lidt af gangen, til dejen er sammenhængende (det er ikke sikkert, du får brug for det hele)

  5. Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem (ca. 5 min.)

  6. Sæt dejen til hævning i 1 time 

  7. Efter hævningen formes dejen til enten flutes, boller, et stort brød eller hvad du lige føler for og efterhæver, imens ovnen varmer op (ca. 15-20 min.)

  8. Bag dit brød i 15-20 minutter ved 180 grader 

  9. Lad dem afkøle på en rist inden servering 



Konklusion
Det var ikke en helt dårlig idé, at komme den her lidt spøjse skyr i en bolledej. Brødet får en fin rødlig farve og bliver lækre og let svampede. Velbekomme. 



torsdag den 13. marts 2014

Bløde og lækre blomkålsmuffins

"Gemmer på massere grønsager under toppen" 

Tro det eller ej, men i tirsdags fandt jeg et blomkål i Føtex til 5 kr! Det kan man da ikke gå forbi - selvom jeg ikke havde nogen idé om, hvad jeg ville bruge det til. Men sådan et er vel altid godt at have... ikke?
Da jeg så skulle i gang her til aften, ville jeg lave min snydepizza med blomkål, men da jeg havde kørt mit blomkål igennem mini hakkeren, synes jeg, at "dejen" blev alt for jævn, så derfor kom jeg en masse andre ingredienserne derned end dem jeg plejede, også pludselig stod jeg med en omgang blomkålsmuffins. Jeg elsker, når sådan noget sker ud af det blå!

Bløde blomkålsmuffins med grønsags/skinkefyld   



DU SKAL BURGE - til 7 stk. 

180 g. blomkål (ca 5 store buketter)
3 skiver kogt skinke skåret i tern
Peberfrugt og gulerod skåret i småstykker (som mængden passer dig)
1 æg
1-2 spsk yoghurt/skyr/creme fraiche
1/2 dl revet ost (og lidt ekstra til toppen)
1 tsk oregano
Salt og peber
Evt lidt vand

Fremgangsmåde 
  1. Tænd ovnen på 200 grader

  2. Skær blomkålsbuketterne i mindre stykker og kør dem i en blender eller minihakker (eller lignende)

  3. Tilsæt æg og yoghurt og blend det til en jævn masse (tilsæt evt. lidt vand, hvis den er for tyk - jeg tilføjede ca 2 spsk vand)

  4. Tilføj revet ost og krydderier og blend endnu engang

  5. Kom grønsager og skinke derned og bland det hele sammen med en ske

  6. Fordel dejen i 7 silikonemuffinsforme (hvis du ejer dem, ellers kan du nok også bruge almindelige) 

  7. Kom en lille smule ost på toppen og bag dem i ca 30 minutter på den næstnederste rille i ovnen 



Konklusion 
Ordene lækre og bløde beskriver disse muffins utrolig godt. De har samtidig en rigtig dejlig smag, uden at blomkålet smager for meget igennem. Også smager de lige så dejligt varme som kolde.
De kan garanteret også fryses. Velbekomme. 


torsdag den 9. januar 2014

Hytteostpandekage m. "jordbæris"

"At være sund kan sagtens være enkelt"

I dag vågnede jeg med sådan en trang til pandekager og is! Dog har jeg lovet mig selv, at jeg skulle prøve at leve lidt sundere, end hvad jeg gjorde i december, og derfor måtte jeg komme op med et alternativ. Det blev til denne sjove pandekage (jep, der er kun én), som faktisk kom til at smage ret godt.

Pandekage af hytteost og havregryn  med "jordbæris"

Pandekage med is og frysetørret hindbær serveret på min smukke nye Royal Copenhagen tallerken.

DU SKAL BRUGE - til 1 person

Til pandekagen
1 æg
2 spsk hytteost
2 spsk havregryn
4 spsk mælk
1/2 tsk sukker eller sødemiddel
1 nip salt
Fedtstof til panden

Til jordbærisen 
5 store  eller 10 små frosne jordbær
1-2 spsk Cheasy 0,1 naurel eller skyr
Evt. lidt vand

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienserne til pandekagen godt sammen 

  2. Varm en lille pande op på middel varme 

  3. Lav en lille "pandekageprøve" for at se, om panden er varm nok 

  4. Når panden er helt klar bages pandekagen stille og roligt 

  5. Imens pandekagen er i gang, kan du begynde på "isen"

  6. Kom jordbær og Cheasy i en minihakker eller blender

  7. Blend til det har en sammenhængene konsistens. Tilføj lidt vand hvis det ikke vil hænge sammen. 

  8. Server pandekagen med "jordbæris" ovenpå 


Konklusion 
Vær forsigtig når du bager din pandekage, for den vil meget gerne gå i stykker (det gjorde min selvfølgelig). Næste gang den skal laves, vil jeg prøve at eksperimentere med at bruge mel i stedet for havregryn eller tilføje et ekstra æg. Dog smager den super dejligt, så det er bare med at komme i gang. Jeg spiste min til morgenmad, hvilket ikke var noget problem, selvom den sikkert ville være bedst som en sund dessert eller et mellemmålstid.
Til isen kan du altid tilføje ekstra bær, noget kokos, citronskal eller andet lækkert. Det er kun fantasien, der sætter grænser og måske også dine smagsløg. God fornøjelse.


Is med god samvittighed. Mums!



lørdag den 2. november 2013

Risotto m. græskar og chorizo

"Jeg er bare helt tosset med orange mad!"

I aften får jeg nogle søde piger fra mit studie på besøg, og de satte mig automatisk på madlavningstjansen, men det er jeg nu ikke ked af. Madlavning er jo skønt! Især når det kan laves til nogen, som sætter pris på det og går glade og mætte fra bordet. Til denne lejlighed lader jeg det orange tema fortsætte, da jeg vil lave risotto med et hokkaido græskar og en spicy chorizo pølse.

Orange risotto med hokkaido & chorizo


DU SKAL BRUGE til 3-4 personer

½ hokkaido
1 løg
3 fed hvidløg
2,5 dl risottoris (kan du købe til ca. 18 kr. i Netto)
1 dl hvidvin
1 liter grønsagsbouillon
200 g hel chorizo pølse (kostede 20 kr. i Føtex)
Ca. 1 dl parmesan (koster også 20 kr. i denne uge i Føtex)
Ca. ½ dl skyr
Salt og peber

Ingredienser

Fremgangsmåde
  1. Start med at lave en græskarpuré ligesom fra mine græskarmuffins (link)

  2. Skær løg og hvidløg i små tern 

  3. Steg løgene i olie i en stor gryde i få minutter, uden det tager meget farve

  4. Risottoris kommes i gryden og svitses med løgene i et øjeblik, hvor du så tilsætter hvidvin og lader det koge helt ind 

  5. Kog 1 liter vand og kom 2 grønsagsbouillon terninger derned 

  6. Hæld din bouillon på risene lidt ad gangen (ca 1 dl af gangen) og lad det koge ind

  7. Risene skal være møre men stadig med en smule bid   

  8. Lige inden risene er klar tilføjes chorizo skåret i mundrette stykker. Lad det simre med i nogle minutter.

  9. Tilsæt græskarpuré og rør rundt. Smag til med salt og peber 

  10. Kom revet parmesan og skyr ned i risottoen og smag evt. til igen. Jeg tilsætter skyr i min risotto, da det giver retten en dejlig cremet konsistens, også er det et sundere alternativ end fx. mascarpone (kan evt undlades, men så bliver den ikke helt så cremet)

  11. Retten er nu klar til servering

Konklusion 
Jeg synes, denne ret blev rigtig god, og det samme gjorde mine veninder. Den er ikke 100% studievenlig, da der både skal den lidt dyre parmesan i også hvidvin, men det sker, at begge dele kommer på tilbud, også er det jo bare med at slå til. Min risotto blev kogt lige lidt for længe, så risene mistede sit bid, men smagen var stadig rigtig dejlig.



fredag den 25. oktober 2013

Gulerodsbrud med et twist

"Vi gentager lige succesen med et twist" 

Jeg er bare helt tosset med gulerodsboller. De smager dejligt, også lister der sig sørme også en sund grønsag ind i mit brød. Snydt, på den gode måde.
Nå! Men jeg ville altså lave mine gulerodsbrud endnu en gang, men denne gang valgte jeg at udskifte nogle af de forskellige ingredienser med skønne mandler og hasselnødder i stedet for solsikke- og græskarkerner. Og i stedet for den almindelige hvedemel brugte jeg Ølandshvede - en lækker sag. Også kunne jeg ikke helt lade være med at tilføje et par spiseskeer maltmel, for så bliver de så fine og mørke.  

Så hvis du ønsker at lave denne omgang skønne gulerodsbrud, så følg min opskrift på Sunde gulerodsbrud fra september og udskift kernerne med nødder (samme mål), og hvis du gerne vil være lidt fin på den, så kan du også bruge Ølandshvede og 2 spsk maltmel. Det gør dem bare lidt lækre. God fornøjelse.


fredag den 20. september 2013

"Overnight oats" & æblegrød

"Jeg er altså bare helt tosset med GRØD!"

Grød er pludselig blevet meget hip og moderne, hvilket ikke gør mig noget, for jeg er blevet fuldstændig tosset med denne dejlig billige morgenmadsløsning. Så det skulle jeg selvfølgelig eksperimentere med.
Jeg havde hørt om dette "overnight oats" eller "køleskabsgrød" (et mindre appetitligt ord i mine ører), og det ville jeg da også lave en version af, som kommer her:

Overnight oats 

DU SKAL BRUGE
1 dl havregryn (eller anden form for gryn)
2 spsk skyr
½ dl mælk
Vand til det passer med grødkonsistens
1 stk beholder med låg

Trin 1
Bland havregryn, skyr og mælk. Rør det sammen og tilsæt vandet, hvis det ser for tørt ud. Det må gerne være lidt vandet, så havregrynene kan suge en masse væde.

Trin 2
Blandingen kommes i en beholder med låg. Denne sættes i køleskabet, hvor den skal stå til næste morgen.

Trin 3
Efter en nat i køleskabet er din grød nu klar til spisning. Velbekomme!

"Overnight oats med æblegrød og skyr"

"Meeen nu da det er æblesæson, kan du også opgradere din morgenmad med en skøn potion æblegrød på toppen" 

Jeg har fået en stor potion æbler, og da jeg netop har så mange, så skulle jeg skynde mig at lave noget ud af dem, inden de gik hen og blev for gamle. Så en sund omgang æblegrød it is.



Æblegrød uden sukker 

DU SKAL BRUGE (til en mindre potion - kan jo altid gøres større):
2 æbler
1 dl vand
En ordentlig omgang vanilje fra en vanilje twister
Ca. 5-10 dråber flydende sødemiddel

Trin 1
Skyld æblene grundigt. Skær dem i stykker og fjern kernehus og stilk - næh næh ikke skralden, den skal blive på æblet.

Trin 2
Kog æblerne sammen med vandet, vaniljekorn og sødemiddel. Dette tager sådan ca 20-25 minutter.



Trin 3
Lad det køle lidt af, også har du en skøn omgang æblegrød, som du enten kan bruge oven på din morgenmad eller til en gammeldaws æblekage.


Æblegrød sammen med Verdens bedste morgenmad
Konklusion
Æblegrød er dejligt og sødt. Jeg kan bedst lide den varme udgave, så jeg giver det altid en tur i mikroovnen inden det kommer oven på min morgenmad.
Æblegrød kan sagtens fryses ned, så kog æblerne uden sukker og vanilje, også kan du altid smage den til efterfølgende.
Så kom i gang med at koge noget grød imens æblerne stadig er lækre og syrlige her i efterårsmånederne.