På sådan en skøn lørdagmorgen med solskin ind af vinduerne og en dejlig lang weekend/påskeferie foran sig, må man da gerne blive forkælet lidt. Det var ihvertfald det, jeg havde i tankerne, da jeg lavede denne honningristede mysli til min kæreste og jeg. Det var meget spontant og meget nemmere at lave, end jeg lige havde forestillet mig. Her kommer den:
DU SKAL BRUGE
1 dl havregryn
1 dl mysli (bare en god billig én)
2 spsk solsikkekerner
3 spsk honning
1 lille håndfuld mandler
Fremgangsmåde
- Kom havregryn, mysli, solsikkekerner og mandler på en varm pande
- Kom en skefuld honning på af gangen og lad det smelte sammen med mysliblandingen
- Fortsæt med at rode rundt i det, til det har en gylden farve og klister sammen
- Lad det køle af på et stykke bagepapir i ca. 5 minutter
- Efter afkøling er det klar til at toppe ovenpå skyr, yoghurt, koldskål eller noget andet
Konklusion
Som jeg skrev i introen, så er det super nemt at lave, og det tog ikke mere end omkring 10 minutter at bikse det hele sammen. Så det er bare med at komme i gang og forkæle den søde tand fra morgenstunden. Det er også okay ind i mellem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar