Viser opslag med etiketten ost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ost. Vis alle opslag

fredag den 5. februar 2016

Lyn omelet

"Start dagen godt ud!"

Jeg er tydeligvis blevet lidt afhængig af lækker morgenmad, og jeg fandt denne opskrift, som jeg har lavet for meget lang tid siden, og jeg synes lige, jeg ville dele den med dig igen.

Den gang skrev jeg:
Jeg var selvfølgelig løbet tør for skyr her til morgen, så det blev ikke min sædvanlige morgenmad, som blev sat på bordet i dag. I stedet for besluttede jeg at blande lidt sammen, som jeg havde i køleskabet, og det blev til denne lækre omelet, som er utrolig nem og hurtigt at lave:


DU SKAL BRUGE

1 æg
1 dl mælk
1 skive chorizo (eller anden kødpølse)
4 stilke purløg
1 lille stykke peberfrugt
Evt revet ost
Salt og peber

Fremgangsmåde
  1. Bland æg og mælk med små stykker purløg, peberfrugt og chorizo (det er nemmere at klippe chorizo og purløg i stykker end at skære det) 

  2. Kom fedtstof på en varm pande og kom blandingen derpå

  3. Når omeletten begynder at stivne vendes den hele halvdel over den anden. Drys salt og peber ovenpå 

  4. Vend omeletten, når æggemassen er helt stivnet (pas på den ikke knækker)

  5. Drys med salt og peber og evt revet ost. 

  6. Tag omeletten af panden og server!  


Konklusion
Siden den gang har jeg lavet omelet åndssvagt mange gange - både til morgen og til aften. Det er altid en vinder, også er det en sund og billig måde at blive mæt på. Med denne omelet får du en god start på dagen og især med et godt stykke rugbrød til. God fornøjelse!



mandag den 18. januar 2016

Pizza med rodfrugttopping

"Nem måde at smule grøntsager ind i fastfood"

Vi har brugt lidt for mange af vores fælles penge i denne her måned, så jeg kiggede ind i køleskabet i dag, og tænkte: "Hmmmm, gad vide om man kan spise pizza med rodfrugter på..?" - Eftersom det er noget af det eneste, vi rigtig havde i køleskabet... Efter lidt søgning på nettet fandt jeg ud af, at jeg ikke var den første, der havde gjort forsøget, så jeg tænkte, at de døde vi nok ikke af.



Derudover er det en super smart måde at snige grøntsager ind i en ret, som ellers er fyldt med en masse usunde sager. Endvidere var denne ret meget billig (for mig ihvertfald), da jeg i forvejen havde en pose revet ost i fryseren og rodfrugterne i køleskabet. Derfra skal man faktisk kun købe noget tomatsauce til sin pizza og gær og mel til dejen. Jeg havde samtidig noget groft mel, som jeg valgte at  komme i pizzadejen - men det kan du undlade, hvis du vil lave den billigere (dog ikke sundere). Du kan evt smide lidt havregryn i for at give den noget mere fuldkorn.



DU SKAL BRUGE

Pizzadej 
1/2 pakke gær (25 g)
2 dl lunken vand
1 tsk salt
1 tsk sukker (kan evt undlades, men giver et mørkere look)
1 spsk olivenolie
1 dl rugmel
3 dl hvedemel (gerne tippo 00)

Rodfrugttopping 
1 rødbede
1 gulerod
1 kartoffel
1 pastinak
1 dl tomatsauce (køb den eller lav din egen)
1-2 store håndfuld revet ost
1 spsk oregano



Fremgangsmåde - 1 stor pizza eller 2 små 

  1. Opløs gær i vandet 

  2. Tilsæt rugmel også salt og sukker 

  3. Tilføj hvedemel og olivenolie lidt efter lidt 

  4. Brug evt en røremaskine til at ælte dejen på - ellers giv en ordentlig omgang æltning i ca 5 minutter med håndkraft

  5. Lad den hæve i 1 time 

  6. Mens dejen hæver skrælles rodfrugterne og skæres ud i papirtynde skiver (kan gøres med din almindelige kartoffelskræller). Opbevar skiverne i skåle med koldt vand 

  7. Efter hævningen rulles dejen ud til en stor pizza eller to små på et meldrysset bord (se billede)

  8. Kom den fine runde dej på et stykke bagepapir

  9. Smør tomatsaucen på og læg rodfrugterne ud på dejen i et blandet mønster

  10. Kom ost og oregano ovenpå

  11. Varm ovnen op på 225 grader (ikke varmluft!) - brug evt en pizzasten - ellers varm din bageplade op sammen med ovnen og bag din pizza på den

  12. Bag pizzaen i ca. 12 minutter til bunden er sprød, og osten er smeltet 



Konklusion
Jeg er i den grad overrasket. Hold nu op, hvor smager den her pizza godt! Inden jeg gik i gang, overvejede jeg faktisk at lave en ekstra pizza, hvis nu den her med rodfrugter var lidt for mærkelig. Men det var den ikke! Og man savner slet ikke kødet på pizzaen, fordi den bare smager så dejligt. Jeg overvejer faktisk at lave den en gang mere her i løbet af ugen. Den må du prøve!



    mandag den 30. november 2015

    Hurtig pastaret med soltørrede tomater og champignon

    "Sidst-på-måneden-ret"

    Her får du en ret, der er hurtigt at lave, og som er rimelig billig at fremstille. Måske var min lidt billigere, fordi jeg allerede havde ost, soltørrede tomater, hvidløg og hønsebouillon i mine skabe. Men det skal ikke holde dig fra at lave samme ret. Du skal bare gøre sådan her:'



    DU SKAL BRUGE

    100 g champignon
    3 fed hvidløg
    1 dl soltørrede tomater
    1 dl frisk basilikum blade
    2 dl hønsebouillon
    250 ml madlavningsfløde
    1,5 dl revet ost (brug din yndlings - jeg brugte mozzarella og chili gouda)
    1 pk. frisk pasta (jeg brugte fuldkorns Fettuccine 250 g)
    Salt




    Fremgangsmåde

    1. Kog det friske pasta efter instuktionen på pakken (det tager ca 3-4 minutter) og sæt det til side

    2. Pil og skær hvidløg fint 

    3. Skær champignon ud i skiver (eller køb de skiveskåret til 6 kr. i Netto som mig)

    4. Skær soltørrede tomater ud i mindre stykker 

    5. Hak det friske basilikum 

    6. Kom hvidløg og svampe på en varm dyb pande (en gryde kan også bruges) i 3 minutter

    7. Tilføj soltørrede tomater og steg dem i 1-2 minutter

    8. Hæld hønsebouillon på og lade det koge ind i 2 minutter

    9. Kom madlavningsfløden, basilikum og ost i og rør rundt til osten smelter 

    10. Hæld pastaen i sovsen 

    11. Smag til med salt 


    Konklusion
    Som nævnt, så er det meget nemt at lave den her ret. Når du først har snittet hvidløg, tomater, svampe og basilikum, skal du jo bare blande det hele sammen, også smage retten til. Jeg kom ca. 1 tsk salt i min efterfølgende, men det er jo en smagssag. Du kan også tilføje kylling, rejer eller andet kød, hvis du synes, retten bliver lidt kedelig kun med grøntsager.


    tirsdag den 15. september 2015

    Nem tomattærte

    "Noget så kedeligt som en tærte"

    Ja, det ville min søde mor nok have sagt, hvis hun skulle lave tærte til aftensmad. Men jeg synes selv, at tærter er super lækre, og de er også gode at lave, fordi man kan sammensætte dem præcis efter egne smagsløg. Jeg har denne gang gjort det super nemt for mig selv, fordi selve tærtedejen faktisk bare er lavet af tre plader frossen butterdej. Det er som regel mørdejen til tærter, der er sværest at lave - derfor er denne opskrift super nem. Hvis det bliver liiidt for kedeligt for dig, kan du selvfølgelig altid lave din egen tærtedej. Du kan du tjekke min opskrift ud her Tærte med soy4you bites og lave din egen tærtedej.



    DU SKAL BRUGE

    3 plader butterdej
    2-3 store tomater (eller 1,5 stor bøf tomat)
    3 æg
    125 g hytteost
    1 håndfuld frisk basilikum
    Salt og peber
    Evt revet ost til topping

    Ekstra
    1 tærteform på ca 23 cm
    Smør til formen





    Fremgangsmåde
    1. Optø butterdejen og opvarm din ovn til 170 grader varmluft 

    2. Skær tynde skiver af tomaterne 

    3. Hak basilikum 

    4. Tryk butterdejen fast i en smurt tærteform 

    5. Kom tomatskiverne på

    6. Bland æg med hytteost, basilikum og salt og peber 

    7. Hæld æggeblandingen ud over tærten, så den dækker alle tomatskiverne 

    8. Kom revet ost ovenpå og sæt tærten i ovnen 

    9. Bag den i ca 30 minutter til æggen er stiv 


    Konklusion
    Som overskriften siger, så er det virkelig nemt at lave den her tærte. Min kæreste lavede en god omgang salat til, hvilket var super lækkert. Tærten i sig selv smager helt utroligt godt! Dog er bunden en smule blød og våd pga væsken fra tomaterne. Hvis du vil undgå det, kunne du måske prøve at stege tomaterne en smule på panden, inden de kommes i tærten. Jeg skal ikke kunne sige, om det hjælper, men ellers synes jeg faktisk ikke, at det gør så meget, at bunden er lidt blød i det. 






    onsdag den 9. september 2015

    Den perfekte bagte kartoffel

    "Hov.. det vidste jeg ikke" 

    Kender du det der med, at man altid har bagt kartofler ved at skære et ordentligt kryds midt i kartoflen, pakke den ind i sølvpapir og derefter bage den i en lille times tid...?
    Ja.. Det er åbenbart forkert! I følge Claus Holm (som vi jo alle kender), skal man:

    Den perfekte måde at bage kartofler på:
    1. Skyld og tør dine bagekartofler
    2. Læg kartoflerne i et ildfast fad på en bund af salt 
    3. Bag dem midt i ovnen på 180 grader varmluft 
    4. Kartoflerne bages i ca 40 minutter (kommer an på størrelsen)
    5. Også EFTER bagning skæres et kryds i kartoflen 
    6. Tryk den sammen på siderne og kom fyld i 
    Her ligger kartoflerne på deres saltbund

        Bum, bum.. Sådan gør man åbenbart det. Ja, det er også meget fint, men en bagtkartoffel er egentlig lidt kedelig i sig selv, så derfor skal have en omgang lækkert fyld. Her får du min version:


    DU SKAL BRUGE

    4 spsk Creme fraiche 9%
    2 spsk Purløg
    2 spsk revet ost (fx chedder) (kan undlades)
    Salt 
    200 g bacontern (Tulip har sådan en fx)

    Tilbehør
    Blandet salat efter egen smag (fx rucola, gulerod, agurk, peberfrugt, evt feta eller anden ost)



    Fremgangsmåde
    1. Bag din kartoffel ligesom Claus Holm siger

    2. Imens kartoflen bager, tørsteges bacon til den er sprød

    3. Bland creme fraiche med purløg, revet ost og smag til med salt 

    4. Kom creme fraiche i din nybagte kartofel 

    5. Drys bacon oven på 

    6. Lav en lækker salat og fordel det rundt om og i kartoflen. 



    Konklusion
    Det kan tyde på, at Claus Holm enten har brugt nogle ufattelige små bagekartofler, eller også underdriver han i den grad tiden det tager at bage sådan en fætter. Jeg bagte ihvertfald mine (også pænt store) bagekartofler i 1,5 time, før jeg synes, at de var møre nok. Men igen det afhænger jo af størrelsen. Dog skal det påpeges, at de smager voldsomt godt, og fyldet kan man heller ikke brokke sig over. Mums siger jeg bare!



    mandag den 31. august 2015

    Pirogger med cream cheese

    "Back to reallity!" 

    Jeg har haft en helt fantastisk sommerferie! Den har været fyldt med skønne oplevelser og ture både til New York, Miami Beach, Skagen og Göteborg. Også har jeg brugt min ferie sammen med de mennesker, jeg holder aller mest af. Hvad mere kan man ønske sig?
    Men ja, i morgen starter virkeligheden, og jeg må tilbage på skolenbænken igen igen. Dog denne gang starter jeg på en helt ny skole og til og med i en ny by. Aalborg Universitet. Jeg skal læse min kandidat om it, læring og organisatorisk omstilling. Ja hold nu op en lang sætning.... Men jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang og sætte ild i noget helt nyt. Det skal nok blive spændende.

    Derfor må jeg også i gang med at lave madpakke tilbehør igen. Jeg er så heldig, at min kæreste bor i Aalborg, og han har givet mig lov til at hænge ud i hans lejlighed, når jeg skal i skole. Jeg vil derfor også gerne være lidt sød ved ham og bage en masse lækre ting til ham og mig. Derfor er min sidste dag i sommerferien afsat til en lang bagedag. Jeg har 4 kilo mel, 2 pakker gær og en masse forskellige former for fyld, så nu er det bare at komme i gang!

    Mit første forsøg på at lave et lækkert madpakke tilbehør er disse Pirogger med cream cheese. Philadelphia ost er på tilbud i Fakta i denne uge til kun 10 kr.! Så det er oplagt at lave noget med det.



    DU SKAL BRUGE - 20 stk. 

    Pirog dej
    25 g gær
    3 dl lunken vand
    3 spsk creme fraiche
    3 spsk neutral olie
    2 tsk sukker
    1 tsk salt
    3 dl rugmel
    Ca. 5 dl hvedemel

    Pirog fyld
    6 spsk creme fraiche
    200 g cream cheese (min var med sweet chili)
    1/2 fint hakket peberfrugt
    Evt revet ost
    Lidt citronsaft (kan undlades)
    Salt og peber

    1 æg til pensling



    Fremgangsmåde - dejen

    1. Opløs gæren i vandet 

    2. Tilsæt creme fraiche og olie og rør rundt 

    3. Kom rugmel og salt i og rør igen 

    4. Tilføj hvedemelen lidt af gangen til dejen er fast (jeg kom 4 dl i) 

    5. Drys mel på dit køkkenbord og ælt dejen i ca. 5 minutter

    6. Lad den ligge på bordet og hæve i 1 times tid med et rent hviskestykke over sig 
    Når kæresten ikke har en kagerulle i huset, må man være kreativ. Tak Smirnoff. 

    Fremgangsmåde - fyld
    1. Bland creme fraiche, cream cheese, revet ost og peberfrugt sammen 

    2. Smag den til med citronsaft og salt og peber, hvis du finder det nødvendigt 

    Fremgangsmåde - afslutning
    1. Efter hævningen rulles dejen ud til den er ca 5 mm tyk

    2. Tryg dejen ud med en skål på ca 13 cm 

    3. Kom cirklerne på en bageplade med bagepapir

    4. Smør fyldet på den ene side - ca. 1 spsk på hver cirkel

    5. Fold den anden side af cirklen oven på den anden 

    6. Tryg siden sammen med en gaffel og pensel den med æg

    7. Bag piroggerne ved 180 grader varmluft i ca 20 minutter

    8. Efter bagningen afkøles de og opbevares i en lufttæt beholder


    Konklusion 
    Hold nu op, hvor er pirogger undervurderet. Jeg er helt tosset med dem, og du kan komme hvad som helst ind i dem. Disse med cream cheese, som jeg har lavet, smager også super dejligt. De har en god neutral smag, så du kan faktisk komme, hvad som helst i cream cheese blandingen for at give den dit eget touch. Jeg kom en lille smule chili sauce i for at give det lidt ekstra smag. Det har jeg ikke skrevet i opskriften, fordi jeg synes, du skal have chancen for at finde din egen smag. Held og lykke med det! Du vil ikke fortryde det.


    mandag den 29. september 2014

    Soyabønne Calzone

    "En... bønnepizza??" 

    Jeps! Du læste helt rigtigt! Som jeg tidligere har nævnt i min opskrift på Soyabønne lasagne, så er jeg blevet meget interesseret i dette smarte kødalternativ - Soyabønnen! Produktet hedder Soy4you og er en granuleret soyabønne. Det er super smart, for det kan holde sig længe, kan opbevares udenfor køleskabet og tager ingen tid at tilberede. Derudover kan det købes i mange supermarkeder nu fx Føtex, Kvickly og Rema1000. Jeg har nu lavet en indbagt pizza med en soyabønnesauce og spaghetti, og den smagte rigtig dejligt. Du får opskriften her:

    Soy4you Calzone




    DU SKAL BRUGE

    Pizzadej
    15 g gær
    2,5 dl lunken vand
    1 knsp sukker
    1 tsk salt
    1 spsk olivenolie
    400 g italiensk pizzamel (koster 5 kr. i Netto)

    Soyabønnesauce
    1 løg
    2 fed hvidløg
    1/2 peberfrugt
    100 g champignon (kan undlades)
    2 gulerødder
    1 pastinak (eller en gulerod mere)
    125 g lys Soy4you
    1 dåse hakket tomater
    2 spsk tomatpuré
    3 dl grønssagsbouillon
    2 tsk oregano
    Salt og peber

    Fyld 
    Spaghetti

    Fremgangsmåde - Pizzadej 


    1. Opløs gæren i vandet

    2. Tilsæt sukker, salt og olivenolie

    3. Herefter tilsættes melet lidt af gangen, indtil dejen er sammenhængende 

    4. Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem 

    5. Sæt den til hævning i ca. 1 time 



    Fremgangsmåde - Soyabønnesauce 

    1. Start med at hakke løg og hvidløg og skær peberfrugt, gulerødder og pastinak ud i 1x1 cm tern

    2. Svits løgene til de er bløde og tilsæt de resterende grønsager 

    3. Rør rundt et par gange og tilsæt så tomatpuré, hakket tomater, bouillon og Soy4you 

    4. Lad det koge sammen i ca. 10 minutter 

    5. Smag det efterfølgende til med oregano og salt og peber 




    Fremgangsmåde - Spaghetti og foldning 

    1. Kog din spaghetti efter anvisningen på posen 

    2. Køl det lidt af  

    3. Rul din pizzadej ud til en stor cirkel på et meldrysset bord 

    4. HUSK! Sæt dejen på en bageplade med bagepapir NU! (jeg glemte det... og havde et kæmpe problem, da jeg skulle flytte min calzone... Meget dumt af mig...) 

    5. Kom soyasauce på den ene halvdel af cirklen og kom spaghetti ovenpå 

    6. Fold den anden halvdel over og tryk den i kanterne 

    7. Drys evt med ost 

    8. Bag din calzone ved 250 grader i 10-15 minutter 


    Konklusion 
    Jeg er så lykkelig over, at dette produkt er blevet opfundet. Det er simpelthen skide smart, og som sagt så tager tilberedningen ingen tid. Det skal ikke steges igennem eller koges særlig længe sammen med saucen, som hakket kød skal. Det kan bare blandes sammen med sauce og grønsager og WUPTI så er der "kødsauce". Men næste gang jeg laver en indbagt pizza, vil jeg også komme revet ost ind i pizzaen - Dog smagte den rigtig dejligt alligevel.

    Osteboller

    "Jeg æææælsker, ælsker ååst" 

    Min gode veninde og jeg er åbenbart begyndt at holde Store Bagedag hver 3. mandag, så vi kan nyde noget lækkert hjemmebag i frokostpausen på uni. Denne gang lavede vi rugbrødspølsehorn endnu engang (de smager også suuuuper godt!) og en omgang af disse osteboller. Det er såmænd bare en almindelig omgang hvedeboller med en bunke ost på toppen. Prøv det selv:





    DU SKAL BRUGE

    50 g gær
    4 dl lunken vand
    1 tsk salt
    1 tsk sukker
    1 spsk olie
    1 dl skyr
    2 dl havregryn
    500 g hvedemel (ca.)
    100 g revet ost



    Fremgangsmåde

    1. Opløs gæren i vandet 

    2. Tilsæt salt, sukker, olie, skyr og havregryn og rør rundt

    3. Kom melet i lidt af gangen til du ikke kan røre rundt i dejen længere 

    4. Drys mel på bordet og ælt dejen til den er smedig og galt 

    5. Sæt dejen til hævning i ca 1 time 

    6. Efter hævningen formes 10-15 lige store boller

    7. Tryk et hul i toppen af bollen med to fingre og kom revet ost i 

    8. Sæt bollerne til efterhævning i ca 20 min. på en bageplade med bagepapir 

    9. Herefter pensles bollerne med mælk (eller andet) og bages ved 200 grader i 15-20 minutter til de er gyldne og osten er smeltet 

    Her står jeg og leger i køkkenet

    Konklusion 
    Det blev nogle super skønne og luftige osteboller! Dog tænkte jeg lidt for meget på sundheden og købte en light mozzarella, som ikke smager af det helt store, hvilket virkelig var en skam. Næste gang  bliver det med en revet pizzaost eller frisk mozzarella.

    søndag den 28. september 2014

    Madpakkesnegle med gulerodsfyld

    "En ny form for pizzasnegle med grønssagsfyld" 

    Jeg skulle finde på et nyt alternativ til madpakken. Det er sidst på måneden, og jeg havde køleskabet fyldt med gulerødder, derfor tænkte jeg i vegetariske og billige baner. Så jeg lavede "pizzasnegle" med gulerodsfyld i stedet for skinke eller andet kødfyld. Det er vanvittigt billigt at lave fyld med grønsager, fordi det fylder så meget. Denne opskrift indeholder kun 4 gulerødder, og det var nok!

    Vegatariske madpakkesnegle - 15 stk 



    DU SKAL BRUGE 

    2 dl lillefingervarm vand
    25 g gær
    1 tsk salt
    2 tsk sukker
    1/2 dl rapsolie
    2 spsk neutral skyr eller yoghurt
    150 g fuldkornshvedemel
    Hvedemel til det passer

    Fyld
    3-4 gulerødder (ca 300 g)
    1 tsk timian (eller andet krydderi)
    Salt og peber

    Topping 
    Revet ost (kan undlades)

    Fremgangsmåde - dejen 

    1. Oplæs gæren i vandet og tilsæt alt undtagen hvedemelet 

    2. Rør godt rundt og tilsæt hvedemel lidt af gangen til dejen bliver sammenhængende 

    3. Ælt dejen sammen på et meldrysset bord i ca. 5 minutter. Den skal stadig være klistret 

    4. Derefter sættes dejen til hævningen i ca 1 time


    Fremgangsmåde - gulerodsfyld

    1. Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker 

    2. Sæt en gryde med saltet vand over at koge 

    3. Når vandet koger kommes gulerødderne deri og koges møre

    4. Hæld vandet fra og blendt gulerødderne til en mos (med evt lidt vand)

    5. Smag til med timian og salt og peber 


    Fremgangsmåde - inden bagning

    1. Rul dejen ud på et mel drysset bord 

    2. Smør gulerodsfyldet fyldet på 

    3. Rul dejen fra den brede side sammen til en roulade  

    4. Skær 15 lige store snegle ud og fordel dem på to bageplader med bagepapir

    5. Top dine snegle med revet ost 

    6. Sneglene bages i en 220 grader varm ovn i 15-20 minutter 


    Konklusion 
    Sneglene blev super bløde og lækre. Det kan jeg vist takke skyr'en for. Det er vigtigt for et godt og blødt brød at komme noget surmælksprodukt i. Og jeg vil helt sikkert anbefalde, at du kommer noget ost ovenpå, da det netop giver dem en "pizzasnegle-smag/fornemmelse".
    Og selvfølgelig kan de fryses! 




    mandag den 15. september 2014

    Foccacia med rødbede og gedeost

    "Noget lidt sjovt og anderledes til maden eller madpakken"

    Jeg synes tit, jeg står og mangler et eller andet tilbehør til min aftensmad, som ikke lige er en almindelig salat eller et stykke hvidløgsflute, så derfor måtte jeg simpelthen prøve denne opskrift. Jeg har fundet den i AMO's nye lækre bagebog (Den Store Bagebog 5), hvor de præsenterer en masse "Nordisk brød". Jeg ved ikke helt hvor "nordisk" dette er, men jeg synes ihvertfald, at det er super smart at få grønsager med i brødet, da dette gør smagen mere spændende, og selvfølgelig bliver det også et sundere alternativ end et hvidløgsflute. Det er også et stykke brød, som er smart til madpakken, da det mætter meget mere, når der både er rødbede og gedeost i, og samtidig behøver det ingen pålæg, da det allerede er fyldt med smag og knas.

    Foccacia med rødbeder og ost 




    DU SKAL BRUGE

    4,5 dl vand
    50 g gær
    1 spsk salt
    100 g hytteost
    350 g hvedemel
    310 g fuldkornshvedemel
    200 g rødbeder
    2 spsk rapsolie
    100 g gedeost
    1 tsk rosmarin
    1 drys flagesalt (alm. salt kan nok også gøre det)

    Dej med rødbedestykker i

    Fremgangsmåde

    1. Oplæs gæret i vandet sammen med en lille smule sukker (det var et tip jeg så i den store bagedyst. Dejen skulle hæve bedre af det) 

    2. Tilsæt salt og hytteost og kom melet i lidt af gangen

    3. Dejen skulle gerne være blød og klistret, når du har rørt i den i 5-10 minutter

    4. Lad dejen hæve i en time 

    5. Inden dejen er hævet færdig gøres rødbederne klar. Skræl og riv dem groft 

    6. Når dejen er hævet røres rødbederne ind i dejen 

    7. Beklæd en form på omkring 20x30 cm med bagepapir og hæld dejen deri. (Se billede: her kan du med fordel bruge to tøjklemmer i hvert hjørne af formen/bradepanden for at holde bagepapiret på plads) 

    8. Dryp olie over dejen og lad en nu hæve igen i ca 30 minutter 

    9. Lav huller i dejen med fingerne og fordel gedeost deri 

    10. Drys salt og rosmarin over

    11. Bag brødet i ca 25 minutter ved 240 grader i formen og bag den derefter i ca 5-10 minutter uden form 



    Konklusion 
    Brødet var overraskende nemt at lave i forhold til, hvad jeg havde troet. Jeg valgte at køre mine rødbeder i mini hakkeren, så jeg slap for at få køkkenet svinet til i pink rødbedesaft, men hvis du ikke har sådan en, så må du jo ty til et rivejern.
    Men brødet smagte rigtig godt, dog fik jeg ikke den store ros for at bruge gedeost, da det har en lidt kraftig smag, så jeg tænker at bruge en anden ost (eks. mozzarella) næste gang.
    Det lille trick med sukkeret var vist nok en succes. Mit brød hævede ihvertfald utrolig meget, og havde en lækker og luftig konsistens, så den må jeg lige huske på!

    Tip: tøjklemmerne holder bagepapiret på plads - husk at fjerne dem inden bagning 

    Pakket ind og klar til at tage med til middag

    mandag den 8. september 2014

    Soyabønne lasagne

    "Soyabønnen - det helt nye alternativ til hakket kød!" 

    Nu er Food Festivalen simpelthen forbi, og jeg står tilbage med en masse ny viden om mad, og en summen i mit hoved af de skønne oplevelser jeg havde på pladsen. En af de aktører, som jeg besøgte flere gange var Soy4you, hvilket er et helt specielt produkt. Jeg fik mig en god snak med opfinderen bag produktet, som fortalte mig om menneskers enorme kødforbrug, og hvordan jordkloden langsomt bliver nedbrudt pga det store co2 forbrug, som produktionen af kød har bag sig. Dermed har han opfundet denne Soy4you, som er en granuleret soyabønne, der findes i en lys og mørk version. Smagene på bønnerne er de samme, selvom farven er forskellig. Soyabønnen skal være et alternativ til hakket kød og indeholder en masse protein og næsten ingen fedt. Det måtte jeg da prøve! Så jeg lavede denne lasagne, og tro mig - den blev god!




    Soy4you lasagne 

    DU SKAL BRUGE

    1 løg
    2 gulerødder
    1/2 squash
    680 g mosede tomater fra urtekram (det bedre valg)
    (eller 2 spsk tomatpuré og 1 dåse hakket tomater)
    3 dl grønsagsbouillion
    2 tsk chilipasta (valgfri)
    125 g Soy4you
    10-12 lasagneplader (evt. fuldkorn)
    250 ml mornay sauce
    1 håndfuld revet ost
    Salt og peber
    Oregano





    Fremgangsmåde 
    1. Forvam ovnen på 200 grader 

    2. Hak løg og skær gulerødder og squash ud i små mundrette stykker 

    3. Svits løget til de er klare, og tilsæt efterfølgende gulerod og squash 

    4. Rør det rundt et par gange inden tomat, Soy4you, chilipasta og bouillon tilsættes

    5. Lad den simre under låg i ca 10 minutter 

    6. Smag soyasauce til med salt og peber 

    7. Opbyg din soyabønne lasagne i et ovnfast fad (jeg brugte min Stelton på 25,5x20,5 cm) 

    8. Læg et lag med skiftevis soyasauce, mornay sauce og lasagneplader

    9. Afslut din lasagne med mornay sauce med revet ost ovenpå 

    10. Dys oregano ovenpå og bag den i ovnen i 25-30 minutter 



    Konklusion
    Jeg er så glædeligt overrasket over, hvor godt denne lasagne smager. Du ville kunne servere den for din familie, og de ville aldrig gætte, at den ikke indeholder kød. Jeg tilføjede chilipastaen, da den giver lidt ekstra smag til retten uden den bliver for stærk, hvilket er super lækkert, men den kan også undværes. Men jeg har serveret denne ret for min kæreste og en god veninde nu, og de var begge to vilde med den. Så det er bare med at få det prøvet af
    Bonusinfo: Soy4you kan købes til 20 kr. i Rema1000 i denne uge, og koster normalt omkring 30 i Føtex.