Viser opslag med etiketten Morgenmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Morgenmad. Vis alle opslag

fredag den 5. februar 2016

Lyn omelet

"Start dagen godt ud!"

Jeg er tydeligvis blevet lidt afhængig af lækker morgenmad, og jeg fandt denne opskrift, som jeg har lavet for meget lang tid siden, og jeg synes lige, jeg ville dele den med dig igen.

Den gang skrev jeg:
Jeg var selvfølgelig løbet tør for skyr her til morgen, så det blev ikke min sædvanlige morgenmad, som blev sat på bordet i dag. I stedet for besluttede jeg at blande lidt sammen, som jeg havde i køleskabet, og det blev til denne lækre omelet, som er utrolig nem og hurtigt at lave:


DU SKAL BRUGE

1 æg
1 dl mælk
1 skive chorizo (eller anden kødpølse)
4 stilke purløg
1 lille stykke peberfrugt
Evt revet ost
Salt og peber

Fremgangsmåde
  1. Bland æg og mælk med små stykker purløg, peberfrugt og chorizo (det er nemmere at klippe chorizo og purløg i stykker end at skære det) 

  2. Kom fedtstof på en varm pande og kom blandingen derpå

  3. Når omeletten begynder at stivne vendes den hele halvdel over den anden. Drys salt og peber ovenpå 

  4. Vend omeletten, når æggemassen er helt stivnet (pas på den ikke knækker)

  5. Drys med salt og peber og evt revet ost. 

  6. Tag omeletten af panden og server!  


Konklusion
Siden den gang har jeg lavet omelet åndssvagt mange gange - både til morgen og til aften. Det er altid en vinder, også er det en sund og billig måde at blive mæt på. Med denne omelet får du en god start på dagen og især med et godt stykke rugbrød til. God fornøjelse!



torsdag den 4. februar 2016

Morgenmuffin

"Tænk fremad og få en nem morgenmad"

Jeg har en kæmpe bunke lektier, som ligger og venter på mig, men jeg har haft åndssvagt travlt i den her uge, så jeg trænger virkelig bare til en aften ugen studiet. Dette gav mig åbenbart lyst til at lave muffins - også kom jeg frem til den her opskrift. Her i weekenden skal jeg hjem og besøge mine forældre, så jeg havde en masse i køleskabet, som skulle bruges, så beklager, hvis du synes, der er mange skøre og forskellige ingredienser i. Hvis du fx ikke har creme fraiche, så kan du evt undlade det og komme mere mælk i, eller du kan erstatte det med en anden neutral yoghurt. Men ta et kig på opskriften og bliv inspireret.



DU SKAL BRUGE - 8 stk. 

1 æg
1 dl mælk
Saft fra 1 appelsin (2 kg koster 9 kr. i Netto lige pt)
3 spsk creme fraiche
1 dl rugmel
2 dl hvedemel
1/2 dl mysli eller havregryn
3 tsk sukker
1 tsk salt
1/2 tsk natron
1 tsk bagepulver
100 g blåbær (friske blåbær koster 10 kr. i Netto lige pt)
8 muffinsforme (silikone er anbefalet - koster omkring 12 kr i Søsterne Grene)



Fremgangsmåde

  1. Varm ovnen op på 200 grader og gør formene klar 

  2. Bland de tørre ingredienser + blåbær i en skål

  3. Bland de våde ingredidenser i en anden skål 

  4. Lav en fordybning i de tørre ingredienser og hæld det våde deri

  5. Bland det hele godt sammen med en dejskraber 

  6. Fyld formene med muffindejen 

  7. Bag dem i ca. 20 minutter 

  8. Lad dem køle af inden servering 

Konklusion 
Disse muffins er super gode, når du har en travl hverdag og skal have en hurtig og nem morgenmad, eller hvis du mangler en snack i løbet af dagen. De kan sagtens fryses ned og gemmes til en anden god gang. Derudover er smagen super dejlig, og hvis du er imod hvidt hvedemel eller sukker, kan begges disse ting skiftes ud med grovere mel og banan. Smagen bliver nok ikke helt den samme.






lørdag den 28. marts 2015

Honningristet mysli

"En lille morgensnack"

På sådan en skøn lørdagmorgen med solskin ind af vinduerne og en dejlig lang weekend/påskeferie foran sig, må man da gerne blive forkælet lidt. Det var ihvertfald det, jeg havde i tankerne, da jeg lavede denne honningristede mysli til min kæreste og jeg. Det var meget spontant og meget nemmere at lave, end jeg lige havde forestillet mig. Her kommer den:

DU SKAL BRUGE

1 dl havregryn
1 dl mysli (bare en god billig én)
2 spsk solsikkekerner
3 spsk honning
1 lille håndfuld mandler



Fremgangsmåde

  1. Kom havregryn, mysli, solsikkekerner og mandler på en varm pande 

  2. Kom en skefuld honning på af gangen og lad det smelte sammen med mysliblandingen 

  3. Fortsæt med at rode rundt i det, til det har en gylden farve og klister sammen 

  4. Lad det køle af på et stykke bagepapir i ca. 5 minutter

  5. Efter afkøling er det klar til at toppe ovenpå skyr, yoghurt, koldskål eller noget andet  

Konklusion
Som jeg skrev i introen, så er det super nemt at lave, og det tog ikke mere end omkring 10 minutter at bikse det hele sammen. Så det er bare med at komme i gang og forkæle den søde tand fra morgenstunden. Det er også okay ind i mellem.





onsdag den 20. november 2013

Bananvaffel

"Sund og lækker morgenmad eller dessert"

Denne opskrift har jeg faktisk prøvet af for utrolig lang tid siden, og billedet af min bananvaffel har også ligget på instagram i meeeget lang tid, men da jeg prøvede at lave sådan en bananvaffel i morges, havde jeg faktisk brug for at få genopfrisket opskriften, og derfor synes jeg også, at jeg ville dele den med jer.

Bananvaffel - 1 stk 



DU SKAL BRUGE

1 moden banan
1 æg
1 spsk havregryn
1 spsk grahamsmel
Lidt salt

Fremgangsmåde
  1. Varm dit vaffeljern op på medium varme

  2. Mos bananen 

  3. Pisk bananmos og æg sammen og tilsæt mel, salt og havregryn

  4. Bag vaflen i dit vaffeljern indtil den er gylden og slipper let 

Konklusion
Som sagt er det en lækker og sund morgenmad (eller andet), som har en dejlig smag. Sådan en bananvafel er dog ikke så sprød som en almindelig vaffel, da den ikke indeholder sukker, men det er et godt alternativ til sådan én. Server den med lækker frugt, græsk yoghurt eller skyr ovenpå.

Så bliver det ikke bedre!

onsdag den 16. oktober 2013

Hurtig Omelet

"Start dagen godt ud!"

Jeg var selvfølgelig løbet tør for skyr her til morgen, så det blev ikke min sædvanlige morgenmad, som blev sat på bordet i dag. I stedet for besluttede jeg at blande lidt sammen, som jeg havde i køleskabet, og det blev til denne lækre omelet, som er utrolig nem og hurtigt at lave:



Omelet med chorizo og grønt 



DU SKAL BRUGE

1 æg
1 dl mælk
1 skive chorizo (eller anden kødpølse)
4 stilke purløg
1 lille stykke peberfrugt
Evt revet ost
Salt og peber

Fremgangsmåde
  1. Bland æg og mælk med små stykker purløg, peberfrugt og chorizo (det er nemmeste at klippe chorizo og purløg i stykker end at skære det) 

  2. Kom fedtstof på en varm pande og kom blandingen derpå

  3. Når omeletten begynder at stivne vendes den hele halvdel over den anden. Drys salt og peber ovenpå 

  4. Vend omeletten, når æggemassen er helt stivnet (pas på den ikke knækker)

  5. Drys med salt og peber og evt revet ost. 

  6. Tag omeletten af panden og server!  

Konklusion
Lækker morgenmad og en god start på dagen med et godt stykke rugbrød til. God fornøjelse!


tirsdag den 15. oktober 2013

Bananpandekager

"Perfekt til en syndig morgenmad på den sunde måde.."

Jep, denne morgenmad/brunchtilbehør er både syndig og sund på samme tid. Dine smagsløg bliver simpelthen synd fuldstændig og i stedet for en masse hvidt mel og sukker, får du bare en mundfuld banan og havregryn. Øv bøv, men føj hvor smagte det bare herligt! Her får du opskriften til en dejlig tyk og blød pandekage:

Bananpandekager m. havregryn 



DU SKAL BRUGE (ca. 7-8 stk.)

1 banan
1 æg
2 dl havregryn
2 dl speltmel
2 dl kærnemælk
1 dl minimælk
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver

Fremgangsmåde:
  1. Mos bananen og kom den i en skål

  2. Bland banan med kærnemælk og minimælk 

  3. Kom havregryn og mel ned i skålen (det skal have en tyk konsistens)

  4. Ægget kommes i og blandes forsigt sammen med de andre ingredienser   

  5. Tilsæt vaniljesukker og bagepulver til sidst og rør forsigt igen

  6. Sæt små klatter dej på en varm pande med fedtstof og vend pandekagen, når dejen får små luftbobler og bliver lysebrun rundt i kanten. Panden må ikke være brændvarm, da processen ellers går alt for hurtigt, og de små pandekager vil blive brændt.

  7. Server dine pandekager med en skøn marmelade, vaniljeis eller noget andet lækkert. Velbekomme.  


Konklusion
Lav dem - De er møg lækre! bum.

tirsdag den 8. oktober 2013

Koldhævede grovboller

"Lav lækkert brød uden at skulle ælte dejen" 

En koldhævet dej er smart, når man lever på et studiebudget, da der skal bruges mindre af hver ingrediens, og derfor er det muligt at spare penge eller at lave dobbelt så meget. Det tager godt nok lidt længere tid at lave disse boller, da dejen skal stå natten over i køleskabet, men til gengæld er det et super nemt forarbejde.



Koldhævede grovboller med Ølandshvede og maltmel

DU SKAL BRUGE

25 g gær
6 dl vand
1 tsk honning
1 tsk salt
1 dl hørfrø
1 dl hvedekerner (eller andre kerner)
2 spsk maltmel (kan undlades)
Ca 500 gram mel (jeg brugte ølandshvede, grahamsmel og fuldkornshvedemel)


  1. Oplæs gær i vandet og tilføj honning og salt
  2. Alle kerner blandes i
  3. Melet blandes også i. Dejen skal være meget våd.
  4. Drys mel ovenpå dejen og sæt den i køleskabet tildækket (bedst med låg) i 8-12 timer
Tik, tok, tik, tok.. diiiiing (de 8 timer er nu gået)

  1. En plade uden bagepapir sættes i ovnen og varmes op sammen med ovnen på 220 grader
  2. Dejen fordeles på bagepapir med to skeer (den er meget våd!) og pensles med mælk
    1. Tip: dyp skeen i vand, så slipper dejen lettere
  3. Hurtigt kommes papiret over på den VARME plade og sættes i ovnen
  4. Giv dem 15-20 minutter og wupti så er der boller! 


fredag den 20. september 2013

"Overnight oats" & æblegrød

"Jeg er altså bare helt tosset med GRØD!"

Grød er pludselig blevet meget hip og moderne, hvilket ikke gør mig noget, for jeg er blevet fuldstændig tosset med denne dejlig billige morgenmadsløsning. Så det skulle jeg selvfølgelig eksperimentere med.
Jeg havde hørt om dette "overnight oats" eller "køleskabsgrød" (et mindre appetitligt ord i mine ører), og det ville jeg da også lave en version af, som kommer her:

Overnight oats 

DU SKAL BRUGE
1 dl havregryn (eller anden form for gryn)
2 spsk skyr
½ dl mælk
Vand til det passer med grødkonsistens
1 stk beholder med låg

Trin 1
Bland havregryn, skyr og mælk. Rør det sammen og tilsæt vandet, hvis det ser for tørt ud. Det må gerne være lidt vandet, så havregrynene kan suge en masse væde.

Trin 2
Blandingen kommes i en beholder med låg. Denne sættes i køleskabet, hvor den skal stå til næste morgen.

Trin 3
Efter en nat i køleskabet er din grød nu klar til spisning. Velbekomme!

"Overnight oats med æblegrød og skyr"

"Meeen nu da det er æblesæson, kan du også opgradere din morgenmad med en skøn potion æblegrød på toppen" 

Jeg har fået en stor potion æbler, og da jeg netop har så mange, så skulle jeg skynde mig at lave noget ud af dem, inden de gik hen og blev for gamle. Så en sund omgang æblegrød it is.



Æblegrød uden sukker 

DU SKAL BRUGE (til en mindre potion - kan jo altid gøres større):
2 æbler
1 dl vand
En ordentlig omgang vanilje fra en vanilje twister
Ca. 5-10 dråber flydende sødemiddel

Trin 1
Skyld æblene grundigt. Skær dem i stykker og fjern kernehus og stilk - næh næh ikke skralden, den skal blive på æblet.

Trin 2
Kog æblerne sammen med vandet, vaniljekorn og sødemiddel. Dette tager sådan ca 20-25 minutter.



Trin 3
Lad det køle lidt af, også har du en skøn omgang æblegrød, som du enten kan bruge oven på din morgenmad eller til en gammeldaws æblekage.


Æblegrød sammen med Verdens bedste morgenmad
Konklusion
Æblegrød er dejligt og sødt. Jeg kan bedst lide den varme udgave, så jeg giver det altid en tur i mikroovnen inden det kommer oven på min morgenmad.
Æblegrød kan sagtens fryses ned, så kog æblerne uden sukker og vanilje, også kan du altid smage den til efterfølgende.
Så kom i gang med at koge noget grød imens æblerne stadig er lækre og syrlige her i efterårsmånederne.

fredag den 6. september 2013

Verdens bedste morgenmad!

Det vigtigste måltid på dagen

Hvis du ønsker at være en frisk og kampklar studerende, så skal der også det rigtige brandstof på! Du skal starte tidligt på dagen, øjnene hænger efter en lang nat igår, du har brug for noget nemt og hurtigt, som kan give dig det rigtige kick og holde dig vågen i lang tid. HER har du opskriften.

HAVREGRYNSGRØD MED HINDBÆR

GRØD er blevet voldsomt populært igen, og jeg kom hurtigt med på bøglen. Men en kedelig omgang grå, klistret og smagsløs havregrød vil ingen da spise... SÅ! Jeg besluttede at give den et twist, som netop vil gøre dine smagsløg tilfredse.

DU FÅR BRUG FOR:
1 dl havregryn
1½-2 dl vand
En lille håndfuld frosne hindbær (ca. 10-15 stk.)

<-- Yes det kan ikke gå helt galt for dit budget med sådan en omgang.

Jeg gør det ihvertfald billigt.
Havregryn: 8 kr. pr. kilo (Netto)
Hindbær: 13 kr. for 300 g. (Netto)

pr. potion omkring 2-3 kr. 



Trin 1
Du blander 1 dl havregryn med de ca. 2 dl vand i en dyb tallerken og kommer hindbærene oven på (jep, de skal stadig være frosne).













Trin 2:
Smid hele molevitten i mikroovnen og giv den sådan ca. 3. min. på fuld styrke.
Hvis du har givet blandingen 1½ dl vand skal den nok have lidt mindre tid.
Kig til din grød undervejs og tjek om den ser fast ud uden at være en omgang klister.

Billedet viser, hvordan min så ud efter 3 minutter med 2 dl vand.

Rør rundt med en ske, og WUPTI grød!

...
MEN, men, men, jeg har en forkærlighed for ekstraudstyr også når det gælder min morgengrød, så derfor ingen grød uden TOPPINGS!

UDVALG AF TOPPINGS TIL GRØDEN 

Hindbærgrød er en skøn morgenmad med fylde og lækker hindbærsmag (ja.. selvfølgelig), meeeen det er nu også dejligt at have en lille smule at blande med og tygge på. Yes, det kan vi li..

Okay, her er hvad jeg er helt tosset med at smide på min grød.

- Skyr! (en klat på toppen som smør på risengrød)
- Græskarkerner
- Kokosmel
- Blandet Müsli
- Tranebær
- Solsikkekerner
- Cornflakes
- Mandler
- Kokosflager
.... Vælg selv eller lad helt vær', det er op til dig!



SLUT PRUT - FÆRDIG HINDBÆRGRØD MED TOPPING 
Nu er du så klar til at starte din dag!