Viser opslag med etiketten billig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten billig. Vis alle opslag

onsdag den 10. august 2016

Den nemme brune SOVS!

"24 år og har stadig ikke mestret at lave en rigtig sooovs"

Jeg tror da nok, det er på tide, jeg får det lært! Jeg har længe spist alle mulige mærkelige former for dressing og andre wanna-be saucer til min mad. Men nu skal det være nok! Hvis jeg en sjældent gang imellem laver frikadeller eller andet sjov, så skal der også en god gammeldaws sovs til. Her får du en meget nem måde at lave sådan en på, og jeg har endda taget billeder (undskyld kvaliteten) hele vejen igennem, så det bliver super nemt at lave sig en lækker og velsmagende sovs.



DU SKAL BRUGE 

0,5 l vand
1 løg
1/2 tsk tomatpuré
1/2 grøntsagsbouillonterning
20 g magarine eller smør
1 stor spsk hvedemel
1 smule sovsekulør
Salt og peber




Fremgangsmåde (se billeder) 


  1. Kom vand, løg delt i 4-5 stykker, tomatpuré og boullion ned i en kasserolle 

  2. Kog det i ca 20 minutter 

  3. Efter de 20 minutter er gået, hældes væsken i en skål 

  4. Kom magarine i gryden og lad det smelte

  5. Tilsæt melet og rør det sammen med magarinen med et piskeris 

  6. Hæld væsken (uden at få løget med) ned i melbollen lidt efter lidt og bliv ved med at piske 

  7. Pisk det godt igennem og tilføj sovsekulør efter smag

  8. Smag sovsen til med salt og peber (pas på salten, da der er salt i boullionterningen) 

  9. Tilføj evt lidt ekstra vand (fx fra kogte kartofler eller grøntsager), hvis du synes, sovsen er for tyk

  10. Server! 



Konklusion
Ja, så nemt kan det gøres... Og jeg, som troede, at det skulle være besværligt at lave sovs. Det er heller ikke engang særlig dyrt at lave sådan en ganske almindelig brun sovs! Jeg har set madprogrammet, hvor Brøderne Price laver sauce, og det skræmte mig en smule, at det hele var så teknisk. Men som du ser, så er det faktisk slet ikke så svært igen. Så held og lykke med det, og pas på den ikke klumper!




onsdag den 10. februar 2016

Grydebrød vol 2

"Det såkaldte verdens letteste brød"

Jeg har tidligere givet dig en opskrift på et grydebrød, som ikke skal hæve mere end 2-3 timer. Denne gang anvender jeg den "originale" version, som skal stå til hævning i 12 timer. Ved at lade den stå så længe bliver dejen mere flydende og luftig. Dejen får simpelthen lov til at udvikle sig mere. Også er det et hyggeligt lille ritual at blande en brøddej om aftenen, også ligge og glæde sig til resultatet - eller også er det bare mig, der er ved at blive lidt for bagenørdet...

DU SKAL BRUGE

1 lille klump gær (på størrelse med 1 ært)
5 dl lunken vand
600 g mel (her kan 1/3 skiftes ud med grove meltyper, kerner, havregryn mv.)
2 tsk salt



Fremgangsmåde - dag 1


  1. Mål vand og mel af 

  2. Opløs gær i vandet 

  3. Kom mel og salt i og rør rundt til alt er blandet

  4. Dæk skålen til (jeg bruger en Margrethe skål på 3 liter) med et låg eller lignede 

  5. Lad den hæve til næste dag (ca. 12 timer) 



Fremgangsmåde - dag 2 

  1. Drys mel på bordet 

  2. Hæld forsigtigt dejen ud på bordet 

  3. Fold dejen ind over hinanden 5-6 gange 

  4. Smør dejskålen med olie og kom forsigtigt dejen tilbage i skålen 

  5. Lad den hæve i 2 timer 

  6. Lige inden brødet er hævet færdigt, tænder du din ovn på 250 grader 

  7. Sæt gryden med låg ind i ovnen og lad den varme op sammen med ovnen 

  8. Når gryden og ovnen er varmet op, tages gryden ud og PAS PÅ DEN ER VARM! 

  9. Drys mel i bunden af gryden og hæld dejen deri. Drys evt lidt mel ovenpå

  10. Sænk temperaturen til 225 grader og sæt gryden med låg i ovnen 

  11. Bag brødet med låg i 30 minutter 

  12. Efter de 30 minutter tages låget af, og brødet bages yderligere i 20 minutter 

  13. Efter bagningen afkøles brødet (det kan godt tage lang tid) 



Konklusion 
Jeg siger dig det her brød, det er virkelig nemt at lave, og du kan eksperimentere med smagen alt efter, hvilken meltype, du bedst kan li. Og der er vitterligt ingen arbejde i at lave brødet - Du skal dog ud og investere i en gryde, som kan tåle de høje varmegrader... Men som nævnt i en tidligere opskrift, så kan du købe den samme som mig til 150 kr i Imerco. Så det er slet ikke så slemt igen.


fredag den 5. februar 2016

Lyn omelet

"Start dagen godt ud!"

Jeg er tydeligvis blevet lidt afhængig af lækker morgenmad, og jeg fandt denne opskrift, som jeg har lavet for meget lang tid siden, og jeg synes lige, jeg ville dele den med dig igen.

Den gang skrev jeg:
Jeg var selvfølgelig løbet tør for skyr her til morgen, så det blev ikke min sædvanlige morgenmad, som blev sat på bordet i dag. I stedet for besluttede jeg at blande lidt sammen, som jeg havde i køleskabet, og det blev til denne lækre omelet, som er utrolig nem og hurtigt at lave:


DU SKAL BRUGE

1 æg
1 dl mælk
1 skive chorizo (eller anden kødpølse)
4 stilke purløg
1 lille stykke peberfrugt
Evt revet ost
Salt og peber

Fremgangsmåde
  1. Bland æg og mælk med små stykker purløg, peberfrugt og chorizo (det er nemmere at klippe chorizo og purløg i stykker end at skære det) 

  2. Kom fedtstof på en varm pande og kom blandingen derpå

  3. Når omeletten begynder at stivne vendes den hele halvdel over den anden. Drys salt og peber ovenpå 

  4. Vend omeletten, når æggemassen er helt stivnet (pas på den ikke knækker)

  5. Drys med salt og peber og evt revet ost. 

  6. Tag omeletten af panden og server!  


Konklusion
Siden den gang har jeg lavet omelet åndssvagt mange gange - både til morgen og til aften. Det er altid en vinder, også er det en sund og billig måde at blive mæt på. Med denne omelet får du en god start på dagen og især med et godt stykke rugbrød til. God fornøjelse!



mandag den 18. januar 2016

Pizza med rodfrugttopping

"Nem måde at smule grøntsager ind i fastfood"

Vi har brugt lidt for mange af vores fælles penge i denne her måned, så jeg kiggede ind i køleskabet i dag, og tænkte: "Hmmmm, gad vide om man kan spise pizza med rodfrugter på..?" - Eftersom det er noget af det eneste, vi rigtig havde i køleskabet... Efter lidt søgning på nettet fandt jeg ud af, at jeg ikke var den første, der havde gjort forsøget, så jeg tænkte, at de døde vi nok ikke af.



Derudover er det en super smart måde at snige grøntsager ind i en ret, som ellers er fyldt med en masse usunde sager. Endvidere var denne ret meget billig (for mig ihvertfald), da jeg i forvejen havde en pose revet ost i fryseren og rodfrugterne i køleskabet. Derfra skal man faktisk kun købe noget tomatsauce til sin pizza og gær og mel til dejen. Jeg havde samtidig noget groft mel, som jeg valgte at  komme i pizzadejen - men det kan du undlade, hvis du vil lave den billigere (dog ikke sundere). Du kan evt smide lidt havregryn i for at give den noget mere fuldkorn.



DU SKAL BRUGE

Pizzadej 
1/2 pakke gær (25 g)
2 dl lunken vand
1 tsk salt
1 tsk sukker (kan evt undlades, men giver et mørkere look)
1 spsk olivenolie
1 dl rugmel
3 dl hvedemel (gerne tippo 00)

Rodfrugttopping 
1 rødbede
1 gulerod
1 kartoffel
1 pastinak
1 dl tomatsauce (køb den eller lav din egen)
1-2 store håndfuld revet ost
1 spsk oregano



Fremgangsmåde - 1 stor pizza eller 2 små 

  1. Opløs gær i vandet 

  2. Tilsæt rugmel også salt og sukker 

  3. Tilføj hvedemel og olivenolie lidt efter lidt 

  4. Brug evt en røremaskine til at ælte dejen på - ellers giv en ordentlig omgang æltning i ca 5 minutter med håndkraft

  5. Lad den hæve i 1 time 

  6. Mens dejen hæver skrælles rodfrugterne og skæres ud i papirtynde skiver (kan gøres med din almindelige kartoffelskræller). Opbevar skiverne i skåle med koldt vand 

  7. Efter hævningen rulles dejen ud til en stor pizza eller to små på et meldrysset bord (se billede)

  8. Kom den fine runde dej på et stykke bagepapir

  9. Smør tomatsaucen på og læg rodfrugterne ud på dejen i et blandet mønster

  10. Kom ost og oregano ovenpå

  11. Varm ovnen op på 225 grader (ikke varmluft!) - brug evt en pizzasten - ellers varm din bageplade op sammen med ovnen og bag din pizza på den

  12. Bag pizzaen i ca. 12 minutter til bunden er sprød, og osten er smeltet 



Konklusion
Jeg er i den grad overrasket. Hold nu op, hvor smager den her pizza godt! Inden jeg gik i gang, overvejede jeg faktisk at lave en ekstra pizza, hvis nu den her med rodfrugter var lidt for mærkelig. Men det var den ikke! Og man savner slet ikke kødet på pizzaen, fordi den bare smager så dejligt. Jeg overvejer faktisk at lave den en gang mere her i løbet af ugen. Den må du prøve!



    torsdag den 22. oktober 2015

    Spinat tortillas

    "Grønne mirakler"

    Uha i dag er en super spændende dag. I aften skal jeg i biografen og se en koncert/film med et af mine største idoler: Ed Sheeran! Ufattelig dygtig mand. Det ser jeg meget frem til.
    Men inden da skal vi jo også have noget at spise. Og jeg har en masse salat, gulerod, avocado osv. i køleskabet, og det kalder på en lækker aftensmad fyldt grøntsager. Så hvorfor ikke tage den hele vejen og lave en tortilla med grøntsager i også? Så sådan kom jeg frem til denne lækre opskrift på grønne spinat tortillas.





    DU SKAL BRUGE

    3 dl mel (her kan du sagtens blande lidt groft mel i)
    1 1/2 tsk bagepulver
    1 tsk salt
    1/2 dl neutral olie
    4 håndfulde spinat
    1/2 dl varm mælk
    Evt lidt citronsaft




    Fremgangsmåde

    1. Bland mel, bagepulver og salt sammen i en stor skål

    2. Tilsæt olie og rør rundt (se billede ^ - no. 1) 

    3. Sæt skålen til side 

    4. Varm mælken i 1 min. i en mikroovn 

    5. Blend mælk og spinat (og citronsaft) sammen i en blender (se billede ^ - no. 2)

    6. Hæld spinatblandingen ned i skålen (se billede ^ - no. 3)

    7. Ælt dejen sammen og pak den ind i husholdningsfilm og sæt den i køleskabet i 30 minutter

    8. Herefter deles dejen op i ca 8 stykker 

    9. Rul hver dejstykke ud til en cirkel. Cirklen skal kun være få millimenter.  

    10. Steg hver spinat tortilla i ca 30 sekunder på hver side på en stegepande 

    11. Spis dem med et lækkert fyld 



    Konklusion
    De er simpelthen lækre, de her pandekager/waps/tortillas! - Også er det en super smart måde at få grøntsager ind i maden på. De kan sagtens laves dagen før og opvarmes i ovn eller mikroovn på dagen, du skal bruge dem. De kan også fryses - men husk at du ikke må bøje dem, fordi så kan de knække, når de tør op.



    Før har jeg brugt en vodkaflaske som kagerulle. I dag måtte en rødvinsflaske træde til. 


    tirsdag den 29. september 2015

    Super nem broccolisalat

    "Den er rå!"

    Jeg sad og læste en opskrift på broccolisalat på Magasinet Liv's hjemmeside, og den lød bare super lækker! Problemet er bare, at den har mange ingredienser, som jeg normalt aldrig bruger, og derfor må jeg købe dem, selvom de sikkert ender med at blive for gamle, og kun brugt en sjældent gang i mellem. Dette er ingredienser som grov sennep og æbleciderseddike. Begge disse dele er enten for dyre eller generelt unødvendige i mit køkken. Derfor kommer der her en lidt nemmere version lige her

    Royal Copenhagen og studiebudget...? Jep! Denne er købt billigt på et loppemarked. Heldige mig :-) 

    DU SKAL BRUGE

    1 broccoli
    1 æble
    1 dl solsikkekerner
    3 spsk god mayonaise eller miracle whip
    3 tsk creme fraiche eller skyr
    1 tsk eddike (prøv evt at smage den til med citronsaft i stedet for, hvis du ikke har eddike)
    1 spsk sukker
    1/2 tsk salt

    Fremgangsmåde

    1. Skær broccoli ud i små buketter 

    2. Skær æbler i små tern 

    3. Bland dressingen (mayo, creme fraiche, eddike, sukker og salt) i en skål

    4. Vend det samme med æbler og broccoli

    5. Drys solsikkekerne oven på 



    Konklusion
    Du kan med fordel lave denne salat et par timer, inden den skal serveres og lade den stå og trække i køleskabet. På den måde får den mere smag, hvilket gør den endnu bedre. Men alt i alt er det en super nem salat, som smager dejlig til de fleste retter. 



    tirsdag den 22. september 2015

    REPLAY: Bagt hakkaido-gulerodssuppe

    Efterår er og bliver den bedste suppetid

    Det her er en opskrift tilbage fra september 2013, og er en af de allerførste opskrifter jeg overhovedet kom på bloggen. Det er simpelthen så sjovt at læse sådan noget. Og jeg er glædeligt overrasket over, hvor godt den egentlig er skrevet, selvom det var så tidligt i min blogproces. (ja, det er ok at rose sig selv ;)) Så jeg synes lige, at den skulle gengives for en god ordens skyld, og ISÆR fordi hokkaido græskar kun koster 10 kr. i Netto for tiden. 

    "Jaa, hvorfor ikke bare bage sin suppegrønsager..?"
    .. Du slipper ihvertfald for at brande det hele på.. 



    DU SKAL BRUGE:
    1 hokkaido græskar - sådan en orange og rund fætter
    6-7 gulerødder 
    1 løg 
    4-5 fed hvidløg
    En masse frisk timian og basilikum (eller 2-3 tsk tørret, hvis du ikke har andet)
    ½ dl olivenolie (det kan godt udskiftes med smagsneutral, hvis du er helt på spanden med dit budget)
    ½ citron - kun saften
    1 stk. honning 
    Salt og peber 
    1 liter grønsagsbouillon 
    1 blender

    Trin 1:
    Tænd ovnen på 180 grader varmluft 

    Trin 2:
    Skyld og rens grønsagerne. Et hokkaido græskar skal bruges med skral, så den flækkes i to og kernerne fjernes og skæres i yderligere grove stykker. Gulerødderne skrælles eller skrubbes godt og skæres også i grove stykker. Løget og hvidløget pilles. Løget skærer du i 8 stykker og hvidløget i to. Alle grønsager lægges på bagepapir på en bageplade. 


    Trin 3:
    Bland honning, citronsaft, olie og salt og peber sammen i en skål og hæld det ud over grønsagerne. Her er det nemmest at bruge fingerne til at blande det hele godt sammen. Klip eller riv krydderurterne i stykker og smid dem ovenpå (eller drys de tørrede urter over)
    Pladen sættes i ovnen i ca. 60 minutter. Hold øje med dem - stykkerne må ikke blive sorte. 

    BONUS Trin 3½: 
    Imens du venter på at grønsagerne bager færdig i ovnen, så kan du lave noget super nemt og lækkert, HVIS du har ingredienserne til det selvfølgelig (og det tror jeg, de fleste har). 

    Rugbrødscroutoner:
    3 stykker tørt rugbrød
    En smule salt 
    En smule rosmarin (kan undlades eller udskiftes)

    Rugbrødet skæres i mundrette størrelser og lægges på bagepapir. Salt og rosmarin drysses ovenpå, også er den klar til at blive sat i ovnen, når grønsagerne er færdige. De skal bare have den resterende varme. Så når grønsagerne kommer ud, slukker du for ovnen og sætter pladen med rugbrødscroutonerne ind. Hold øje med dem. 


    Trin 4:
    Tag grønsagerne ud af ovnen. Kog 1 liter bouillonvand og hæld ca. 1 dl i bunden af din blender. Grønsagerne kommes i lidt af gangen, da man ikke skal regne med, at alle kan være deri. Kom bouillon i efterhånden og blend til den ønskede konsistens. 


    Trin 5:
    Når grønsagerne er blendet, hældes de over i en gryde, hvor jeg smed lidt ekstra vand i, da jeg synes konsistensen var lige cremet nok. Det blev til 1½ dl ekstra vand. Jeg hældte også en ½ dl hvidvin i, som jeg tilfældigvis havde i køleskabet (kan undlades) og 2 tsk. sambal oelek (chili pasta), da jeg eeelsker spicy mad. Smag til med salt og peber.


    Trin 6:
    Hæld i dybe skåle med rugbrødscroutonerne ovenpå og server til dem du kan li :-)


    Konklusion fra 2013:
    Suppen var dejlig cremet og lige tilpas spicy til min smag, så smid endelig de to teske fulde chilipasta i, hvis du er til den slags. Det er ikke den billigste suppe, da et hokkaido græskar koster omkring 20 kr., men jeg vil gætte på, at du kan lave sådan en omgang til omkring 30 - 40 kr., og der er til mange potioner.
    ^^ se nu der, hokkaido kostede hele 20 kr. i år 2013. I år 2015 kan man få dem til 10 kr. Det er så godt nok på tilbud, meeen jeg synes ikke, jeg har set dem til 20 kr. i lang tid. Dog smager suppen stadig dejligt i 2015.

    onsdag den 9. september 2015

    Den perfekte bagte kartoffel

    "Hov.. det vidste jeg ikke" 

    Kender du det der med, at man altid har bagt kartofler ved at skære et ordentligt kryds midt i kartoflen, pakke den ind i sølvpapir og derefter bage den i en lille times tid...?
    Ja.. Det er åbenbart forkert! I følge Claus Holm (som vi jo alle kender), skal man:

    Den perfekte måde at bage kartofler på:
    1. Skyld og tør dine bagekartofler
    2. Læg kartoflerne i et ildfast fad på en bund af salt 
    3. Bag dem midt i ovnen på 180 grader varmluft 
    4. Kartoflerne bages i ca 40 minutter (kommer an på størrelsen)
    5. Også EFTER bagning skæres et kryds i kartoflen 
    6. Tryk den sammen på siderne og kom fyld i 
    Her ligger kartoflerne på deres saltbund

        Bum, bum.. Sådan gør man åbenbart det. Ja, det er også meget fint, men en bagtkartoffel er egentlig lidt kedelig i sig selv, så derfor skal have en omgang lækkert fyld. Her får du min version:


    DU SKAL BRUGE

    4 spsk Creme fraiche 9%
    2 spsk Purløg
    2 spsk revet ost (fx chedder) (kan undlades)
    Salt 
    200 g bacontern (Tulip har sådan en fx)

    Tilbehør
    Blandet salat efter egen smag (fx rucola, gulerod, agurk, peberfrugt, evt feta eller anden ost)



    Fremgangsmåde
    1. Bag din kartoffel ligesom Claus Holm siger

    2. Imens kartoflen bager, tørsteges bacon til den er sprød

    3. Bland creme fraiche med purløg, revet ost og smag til med salt 

    4. Kom creme fraiche i din nybagte kartofel 

    5. Drys bacon oven på 

    6. Lav en lækker salat og fordel det rundt om og i kartoflen. 



    Konklusion
    Det kan tyde på, at Claus Holm enten har brugt nogle ufattelige små bagekartofler, eller også underdriver han i den grad tiden det tager at bage sådan en fætter. Jeg bagte ihvertfald mine (også pænt store) bagekartofler i 1,5 time, før jeg synes, at de var møre nok. Men igen det afhænger jo af størrelsen. Dog skal det påpeges, at de smager voldsomt godt, og fyldet kan man heller ikke brokke sig over. Mums siger jeg bare!



    tirsdag den 4. august 2015

    Frisk sommerdrik

    "Hej sommer!!"

    Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har gået og ventet på sommeren siden midten af juli. Der har bare været alt for meget regn og blæst og slet ingen sol. Men her i august ser det hele lidt mere lyst ud - Så derfor skal der sommerdrikke til. Dette er en lækker smoothie, som jeg faktisk laver ret ofte, fordi det er utrolig nemt, også smager den bare super godt. Her får du opskriften.



    DU SKAL BRUGE - 1 drink

    4-5 fronse jordbær
    5 cm banan
    Saft fra 1 appelsin
    4 isterninger
    1/2 dl koldt vand

    Udstyr
    1 blender eller stavblender

    Fremgangsmåde

    1. Pres saften ud af appelsinen. Det kan gøres nemt med en citruspresser, ellers kan du muligvis bruge en gaffel og evt si saften bagefter. 

    2. Kom appelsinsaft, jordbær, banan, isterninger og vand i din blender

    3. Blendt til alle klumper er væk

    4. Drik den med det samme i et smart cocktail glas i det skønne sommervejr. 


    Konklusion
    Som jeg skrev ovenover, så er denne drik utrolig nem at lave, også smager den herligt. Jeg bruger fronse jordbær i denne drik, da jeg synes de friske jordbær nemt kan blive for vandede, hvilket ødelægger drinken. Men du kunne evt smutte forbi en af de kendte pluk-selv-jordbær-marker og frys en stor omgang jordbær ned. Så har du ihvertfald til en masse lækre sommerdrikke i fremtiden.




    mandag den 8. juni 2015

    Wokret med kylling i vand

    "Den nye kylling på dåse hitter i mit køkken" 

    Jeg var nede og handle i Netto i dag, og her gik jeg tilfældigvis forbi tilbudsvognen, som er fyldt med en masse sjove forskellige varer. Her iblandt fandt jeg den nye form for tun på dåse, men hvor tunen er skiftet ud med kyllingebryst. Det lød så underligt, at jeg måtte prøve det. Så det blev smidt i kurven. Jeg smagte på det, da jeg kom hjem, og det smager faktisk overraskende godt! Det har en underlig lugt i starten, men efter man har hældt vandet fra, smager det præcis ligesom et koldt stykke kyllingebryst. Jeg smed resten i denne wokret, som du får opskriften på her:



    DU SKAL BRUGE - 1-2 personer

    1 blok nudler
    1 stor håndfuld frosne grøntsager
    1 spsk soya
    2-3 spsk oyster sauce
    1-2 spsk chilisauce (hvis du kan li' stærk mad)
    1 dåse kylling i vand




    Fremgangsmåde

    1. Varm en halvdyb pande op

    2. Kog vand og kom dine nudler heri og kog dem, til de er færdige 

    3. Kom olie på panden og steg grøntsagerne i 2-3 minutter

    4. Kom nudlerne på og steg dem med grøntsagerne 

    5. Smag til med soya, oyster sauce og chili sauce 

    6. Åben dåsen med kylling i vand og hæld vandet fra

    7. Hak det i mindre stykker med en gaffel og kom det på panden med nudler og grøntsager

    8. Bland det hele godt sammen og server retten med det samme 

    Konklusion
    Det er en kanon hurtig og nem ret at tilberede, også smager den super dejligt. De forskellige former for sauce, som jeg har tilføjet til denne ret, kan sagtens skiftes ud med grøn karry, sur/sød sauce eller et andet asiatisk inspireret produkt. Så hvis du står og mangler en nem aftensmad, er svaret lige her!  




    lørdag den 30. maj 2015

    Grøntsager i butterdej

    "Så nemt kan det være"

    Ind imellem er okay at lave noget lidt nemt og hurtigt til aftensmad. Her er et bud på dette, hvor du let og elegant kan slippe uden om, at lave det helt store tilbehør til et stykke kyllingebryst, en grøn salat eller noget helt tredje. Prøv denne her:

    DU SKAL BRUGE

    Et par plader frossen butterdej
    1 bund asparges/1-2 gulerødder/rødbeder eller andet
    1 æg
    1 drys sesamfrø



    Fremgangsmåde

    1. Optø butterdejen som det anvises på pakken 

    2. Skræl gulerødder og skær dem i tynde stave

    3. - eller skyld dine asparges og knæk det nederste stykke af

    4. Skær strimpler af butterdejen ud fra den lange side 

    5. Sno dem rundt om gulerod eller asparges

    6. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir

    7. Pensel med æg og drys med sesam 

    8. Bag dem i 15-20 minutter ved 200 grader til butterdejen er lysebrun 



    Konklusion
    Alt smager jo dejligt med butterdej, og derfor er dette tilbehør ikke en undtagelse. Du kan lege lidt med forskellige former for grøntsager, og jeg er sikker på, at både squash og blegselleri ville smage godt med en frakke af butterdej rundt om sig.


    onsdag den 6. maj 2015

    Stegte kartofler med rucola

    "Et lækkert tilbehør til din grillmad"

    Grill sæsonen er ved at være over os (hvis altså der kom liiidt mere varme), og derfor har man brug for en masse lækkert tilbehør til diverse kødretter, som smides på grillen. Jeg fandt på en lidt speciel udgave her til aften, som jeg rigtig gerne vil dele med dig. Der er ingen mål på denne opskrift, fordi det hele kommer an på, hvor mange man er, og hvor meget man spiser. Så dem må du selv regulere. Her kommer den:



    DU SKAL BRUGE

    Rocula
    Små kartofler
    Olivenolie
    Timian
    Havsalt

    Fremgangsmåde

    1. Start med at koge kartoflerne til de er "al dente" 

    2. Hæld vandet fra og kom kartoflerne på en pande med olivenolie 

    3. Kom lidt olivenolie ovenpå igen og drys med timian 

    4. Steg kartoflerne ved middel varme til de bliver brunlige

    5. Kom rucola på og lad det falde helt sammen 

    6. Kom kartoflerne i en skål og drys havsalt ovenpå 

    7. Server dem til et lækkert stykke kød og en grøn salat 



    Konklusion
    Det er et super nem tilbehør, som smager rigtig dejligt. Pas på med varmen på din pande, da rucolaen nemt kan brænde på, og det smager ikke helt så godt. Hvis du hellere vil have et andet krydderi end timian på dine kartofler, kan du selv prøve at eksperimentere dig frem. Jeg ved bare, at kartofler og timian er en sikker vinder.





    lørdag den 28. marts 2015

    Honningristet mysli

    "En lille morgensnack"

    På sådan en skøn lørdagmorgen med solskin ind af vinduerne og en dejlig lang weekend/påskeferie foran sig, må man da gerne blive forkælet lidt. Det var ihvertfald det, jeg havde i tankerne, da jeg lavede denne honningristede mysli til min kæreste og jeg. Det var meget spontant og meget nemmere at lave, end jeg lige havde forestillet mig. Her kommer den:

    DU SKAL BRUGE

    1 dl havregryn
    1 dl mysli (bare en god billig én)
    2 spsk solsikkekerner
    3 spsk honning
    1 lille håndfuld mandler



    Fremgangsmåde

    1. Kom havregryn, mysli, solsikkekerner og mandler på en varm pande 

    2. Kom en skefuld honning på af gangen og lad det smelte sammen med mysliblandingen 

    3. Fortsæt med at rode rundt i det, til det har en gylden farve og klister sammen 

    4. Lad det køle af på et stykke bagepapir i ca. 5 minutter

    5. Efter afkøling er det klar til at toppe ovenpå skyr, yoghurt, koldskål eller noget andet  

    Konklusion
    Som jeg skrev i introen, så er det super nemt at lave, og det tog ikke mere end omkring 10 minutter at bikse det hele sammen. Så det er bare med at komme i gang og forkæle den søde tand fra morgenstunden. Det er også okay ind i mellem.





    torsdag den 5. marts 2015

    Kernefuld rugknækbrød

    "Lækker sund snack til kaffen"

    Kender du det der med, at du køber en pose hørfrø uden rigtig at skulle bruge dem, også lige pludselig får lyst til at bage knækbrød..? Ja, det skete så for mig i dag, og jeg havde ingen idé om, at jeg skulle lave knækbrød, og det var heller ikke derfor, jeg købte hørfrø, men ligemeget hvad, så blev der nogle super lækre og sunde knækbrød ud af det. De smager rigtig dejligt med en lille smule ost ovenpå og en kop kaffe eller the til. Her kommer de:



    DU SKAL BRUGE

    50 g hvedemel
    50 g rugmel
    25 g hørfrø
    25 g solsikkekerner
    25 g græskarkerner
    25 g sesamfrø
    2 spsk neutral olie
    1 dl vand
    1 tsk salt
    1 tsk bagepulver

    Fremgangsmåde

    1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og ælt det hele godt sammen

    2. Kom dejen på et stykke bagepapir

    3. Læg et andet stykke bagepapir ovenpå dejen 

    4. Rul dejen ud til ca 0,5 cm tyk plade imellem de to stykker bagepapir 

    5. Skær dejen ud i firkanter med en skarp kniv 

    6. Pensel med vand og drys med sesam og hørfrø (hvis du synes)

    7. Bag dine knækbrød ved 180 grader i en varmluftsovn i ca 20 minutter

    Knækbrødet har fået selskab af mine havrekiks med rosmarin

    Konklusion
    Det er en meget nem opskrift på knækbrød, også smager de heldigvis også super godt! Hvis du er træt  af at købe en masse poser med de forskellige kerner, så kan en 5 kornsblanding også gøre tricket. Mine knækbrød blev en smule mørke i kanterne - så husk at holde øje med dem, som jeg vist glemte lidt. God fornøjelse!