tirsdag den 29. september 2015

Super nem broccolisalat

"Den er rå!"

Jeg sad og læste en opskrift på broccolisalat på Magasinet Liv's hjemmeside, og den lød bare super lækker! Problemet er bare, at den har mange ingredienser, som jeg normalt aldrig bruger, og derfor må jeg købe dem, selvom de sikkert ender med at blive for gamle, og kun brugt en sjældent gang i mellem. Dette er ingredienser som grov sennep og æbleciderseddike. Begge disse dele er enten for dyre eller generelt unødvendige i mit køkken. Derfor kommer der her en lidt nemmere version lige her

Royal Copenhagen og studiebudget...? Jep! Denne er købt billigt på et loppemarked. Heldige mig :-) 

DU SKAL BRUGE

1 broccoli
1 æble
1 dl solsikkekerner
3 spsk god mayonaise eller miracle whip
3 tsk creme fraiche eller skyr
1 tsk eddike (prøv evt at smage den til med citronsaft i stedet for, hvis du ikke har eddike)
1 spsk sukker
1/2 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Skær broccoli ud i små buketter 

  2. Skær æbler i små tern 

  3. Bland dressingen (mayo, creme fraiche, eddike, sukker og salt) i en skål

  4. Vend det samme med æbler og broccoli

  5. Drys solsikkekerne oven på 



Konklusion
Du kan med fordel lave denne salat et par timer, inden den skal serveres og lade den stå og trække i køleskabet. På den måde får den mere smag, hvilket gør den endnu bedre. Men alt i alt er det en super nem salat, som smager dejlig til de fleste retter. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar