Denne opskrift har jeg opfundet under et stess indkøb i Føtex, hvor mit budget var lidt stramt, og trætheden begyndte at melde sig efter en lang dag på universitetet. Så retten her har stort fokus på at være NEM og BILLIG! Den kan faktisk ikke passe bedre ind på bloggen.
Pasta ala creme med broccoli og hytteost
DU SKAL BRUGE
2 dl pastaskruer
2 fed hvidløg
200 g broccoli (koster 5 kr. i Føtex for tiden)
1/2 peberfrugt
2 gulerødder
250 ml madlavningsfløde 4%
1 dl mælk
Salt og peber
Citronsaft
5 skiver kalkunpølse fra levevis (eller anden form for kød)
250 g Cheasy hytteost 1,5%
1/2 frisk bøfmozzarella
Fremgangsmåde
- Kog pastaen efter anvisningen på posen minus de sidste få minutter (så den bliver al dente)
- Klargør alle grønsagerne. Broccoli gøres fri fra stokken og skæres i mundrette stykker. Peberfrugt og gulerod skæres også i små stykker. Hvidløget pilles og hakkes fint.
- Tænd ovnen på 200 grader
- Svits hvidløg i olie på en pande med høje sider i få minutter
- Tilføj grønsagerne og svits videre i 5 minutter
- Fløde og mælk tilsættes til grønsagerne og koger, imens der røres rundt
- Smag grønsagstuvningen til med salt, peber og citronsaft
- Skær kødet ud i mindre stykker
- Vandet hældes fra gryden og pastaen kommes i et ildfastfad sammen med kødet
- Grønsagsstuvningen hældes i fadet sammen med hytteost.
- Brug to skeer til at blande det hele godt og grundigt sammen
- Mozzarella plukkes i stykker og kommes oven på retten
- Bag din pasta ala creme i 20 minutter
- Lad retten trække i 10 minutter og spis!
Konklusion
En rigtig nem og god pastaret. Jeg synes stuvningen blev en smule tynd, så næste gang skal jeg nok komme noget majsstivelse i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar