torsdag den 21. november 2013

Foccaciabrød uden hævning

"Ind i mellem må tingene godt gå lidt tjept" 

Dette skønne og lyn hurtige foccaciabrød fandt jeg på en madblog (måske under en kedelig forelæsning - hvem ved…?), som hedder Mad med hjertet. Jeg valgte at lave lidt om på bloggerens opskrift og udskiftede noget af hvedemelen med rugmel, tilføjede soltørrede tomater og tomatpuré og skar en smule ned på rosmarin indholdet. Det tager ingen tid at lave, da det ikke skal have den lange hævetid inden bagning.

Foccacia uden hævetid med tomat og rosmarin 



DU SKAL BRUGE

2 dl minimælk
1/2 dl skyr
50 g neutral olie
25 g gær
1 tsk sukker
1 tsk salt
2 tsk tomatpuré
1/2 dl soltørrede tomater (IKKE i olie - men kan undlades)
2 tsk tørret romarin
150 g rugmel
200 g hvedemel
Olivenolie
Tørret rosmarin
Revet parmesen ost (kan undlades)
(1 springform)

Fremgangsmåde
  1. Tænd din ovn på 200 grader

  2. Varm mælken en smule i din mikrobølgeovn (som du nok ejer) og rør olie, skyr og gær i 

  3. Tilsæt sukker, salt, (soltørrede tomater), tomatpuré og rosmarin og rør rundt igen

  4. Tilføj rugmel og almindelig hvedemel og bland det hele godt sammen

  5. Kom bagepapir i din springform og fordel dejen deri. Den nemmest måde at fordele den på er, ved at bruge en våd spiseske og glatter den ud til alle kanterne med den. 

  6. Dryp olivenolie på brødet og drys salt, rosmarin og revet parmesan ost ovenpå 

  7. Lav huller rundt omkring i dejen med dine fingre 

  8. Kom din foccacia i ovnen i 20 minutter

  9. Efter de 20 minutter tages brødet ud af springformen og gives 15 minutter mere (jeg gav min et par minutter på grill funktionen - det gav en fin og mørk skorpe) 

Konklusion 
Brødet blev rigtig godt. Jeg kunne godt bruge en lidt sprødere kant, så måske skulle jeg vænne den om og bage den lidt på bagsiden næste gang.. Hmm? Nå men lige meget hvad, så smagte det dejligt og var som sagt utroligt nemt at lave. Det havde en meget kraftig smag af rosmarin, så jeg er glad for, at jeg halverede mængden fra den anden opskrift. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar