søndag den 26. april 2015

Belgiske vafler med gær

"Når bagedagen bliver til vaffeldag" 

Min veninde og jeg forsøger så vidt muligt at holde en månedlig bagedag, hvor vi bager en masse småting til diverse forlæsninger. Men da vi skulle i gang med det, gik det op for os, at vi faktisk ikke har flere forelæsninger tilbage... Derfor gik vi gang med disse lækre vafler i stedet for, da ingen af os har prøver at lave vafler med gær i før. Det måtte prøves! Her får du opskriften:



DU SKAL BRUGE - til ca. 8 vafler

15 g gær
2,5 dl mælk
50 g smør
2 æg
4 spsk sukker
1 tsk salt
4 tsk vanilje sukker
200 g mel

Udstyr
1 vaffeljern




Fremgangsmåde 
  1. Smelt smør og bland det med den kolde mælk

  2. Opløs gæret i smørblandingen 

  3. Rør æggene i 

  4. Tilsæt sukker, mel, salt og vaniljesukker og rør godt rundt 

  5. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time til den ligner en lind grød (se billede)

  6. Efter hævning varmes vaffejernet op 

  7. Pensel vaffeljernet godt med olie og bag vaflerne i 2-4 minutter 

  8. Server dine vafler med marmelade, flourmelis, vaniljeis eller andet lækkert   



Konklusion
Vaflerne blev super lækre, og der duftede af vanilje i hele lejligheden flere timer efter. Så, der er ikke så meget andet at sige, end du skulle tage at afprøve dem. Vi brugte et super smart belgisk vaffeljern til at lave vores vafler på, men hvis du ikke har sådan et, kan et almindeligt et sikkert også klare tricket.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar