tirsdag den 4. august 2015

En bid af "The Big Apple"

"New York is Awesome!" 

Times Square

I juli måned var jeg en tur i New York med min kæreste, og det var bare en helt igennem fantastisk tur. New York er, som de fleste siger, et sted, man bliver nødt til at opleve, inden man dør. Og det er uden tvivl korrekt! Jeg er meget imponeret over denne farvestrålende by, som virkelig har ALT, hvad hjertet kan begære. Det er mildest talt umuligt at komme til at kede sig i denne by. Der er konstant noget nyt og se og opleve, og man kan såmænd bare kigge opad, også er man underholdt. Men ikke nok med det, så er New York jo et madmekka i sig selv. Der er ikke den ting, som du ikke kan købe. Jeg købte noget meget pudsigt derovre - hvid chokolade med skumfidus smag. Ja, det lyder aldeles underligt, og det er det faktisk også en lille smule.. Men hey, når jeg nu er i USA, må jeg hellere opfinde noget, der virkelig udstråler deres tossetheder derovre.


En oplagt mulighed er disse amerikanske cookies, jeg har lavet. Heri kom jeg skumfidus chokoladen i en portion og multifarvet krymmel i en anden portion. Det kan da kun få folk til at tænke på Amerika, og deres uhyggeligt store sukkerforbrug. Det var nu ikke sååå svært igen at finde nogenlunde sund mad i NY - ihvertfald ikke til frokost. Der er mange lækre wraps, salater og madbrød derovre, som sparer en lille smule på kalorierne, men ofte ender man med at spise burger eller saftige bøffer til aftensmad. Men ja, ferie er ferie, også er det helt okay at synde.

Five Napkin Burger - den bedste burger jeg nogensinde har smagt!
Her på siden får du ihvertfald den opskrift jeg brugte på mine amerikanske cookies. Det er en opskrift jeg har brugt tidligere - den eneste forskel er såmænd, at jeg har erstattet det almindelige chokolade med skumfidus chokoladen. Det er nok en ting, som er meget svær at støve op i lille Danmark, men hey jeg ved, at der er massere af andre muligheder, som også kan gøre en amerikansk cookie velsmagende og lækker. Og hvis du virkelig gerne vil have fat i denne form for chokolade, så har du jo en undskyldning for at besøge den fantastiske storby New York.

Med skumfidus chokolade

Her er min bid af New York ^

DU SKAL BRUGE

1,5 dl sukker
2 dl brun farin
140 g smør
1 stort æg (eller 2 små)
3 dl hvedemel
150 g chokolade eller ca 1 dl multifarvet krymmel

Udstyr
1 håndmixer



Med multufarvet krymmel


Fremgangsmåde

  1. Pisk sukker, brun farin og smør sammen til en ensartet masse 

  2. Tilsæt ægget og pisk igen 

  3. Kom 1 dl hvedemel i af gangen og pisk imens

  4. Kom chokoladen i dejen og bland det sammen med en ske

  5. Tænd for ovnen på 180 grader

  6. Form 25 lige store kugler og tryk dem lidt flade. Kom dem på en bageplade med bagepapir

  7. Bag dem i 8-10 minutter 

  8. Lad dem køle af på en rist inden servering 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar