lørdag den 7. september 2013

Food Festival i Aarhus

"LASKEFILET I LAMMETARM" 
....."FLYDENDE NITROGEN IS MED ØL OG GRANVIN"
........"LAKRIDSCANDYFLOSS"
............"BLÅMUSLINGER PÅ WEBER GRILL" 
..............."RYGEOSTECREME" 
OG MEGET MEGET MEGET MERE! 



Velkommen til Aarhus Food Festival 2013
Hold nu helt op en faaaaaantastisk dag på Tangkrogen i Aarhus i dag. Food Festival 2013 du skuffede ikke.
Jeg har været på en madrejse, hvor mine smagsløg er blevet udsat for alverdens forskellige lækre ting og sager. I år er jeg selv frivillig på festivallen i morgen (søndag), og derfor var jeg så heldig at komme ind til dette madunivers ganske gratis, imens min veninde skulle betale 100 kr. i indgang. Men, men, men det ville jeg nu gerne give for sådan en skøn oplevelse, som vi havde i dag.
Solen stod højt på himlen og pladsen vrimlede med madinteresserede mennesker i alle aldre. Skønt at se, at sådan et arrangement kan trække så mange til.

PLANTERIGET: Vores første oplevelse på pladsen var en tur gennem Planteriget, som er et kæmpe telt med grønsager i alverdens former og farver, udsøgte juice, krydderurter fra hele verdenen, fordrag om biodynamik og øko-danmark og meget mere. Vi startede ud med at lave vores egen salat med svampe, fennikel, lilla gulerødder, gule beder og ja.. I can go on. Pointen var, at det var møg lækkert også toppede vi salaten med hyldeblomst eddike. Delikat og helt gratis.

Rabarbersaft, utrolig sød og velsmagende. Mums
Vores skønne salater med alt godt og "grønt"
NORDISKE DRÅBER: Næste punkt på turen var Nordiske Dråber, der er et stort område med ØL som hovedtema. Så det er øl i alle afskygninger. Her skulle man betale for smagsprøverne, så dette sprang vi over og hoppede hen til en flok fysisk studerende, som legede med ØL, FLYDENDE NITROGEN (jep, det en kæmpe røgsky på 200 minusgrader) og IS! Mums det var godt nok lækkert. Højdepunktet her var deres forsøg med en sorbet lavet på GRANVIN, (jeg havde aldrig før hørt dette ord før - ja hvem vil drikke en vin med juletræssmag?), som var en stor smagsoplevelse - utrolig frisk og lækker!
Flydende nitrogen is med granvin (med skeen) og med chocolatchip!
Majeriet: Herefter kiggede vi på forskellige boder, hvor vi smagte på grød med speltflager fra Kaolines Køkken og ikke mindst en helt fantastisk RYGEOSTECREME fra Thrane mejeri. Vi var faktisk henne i den bod tre gange på vores tur rundt på festivallen, for det var bare vildt lækkert!
Grød fra Kaolines køkken med noget creme halløj og friske brombær!
Lækker, lækker, lækker rygeostecreme på ristet rugbrødchips med ærteskud på toppen. Af Thrane.
Ja.. Også var der også lige en Øko ko eller to.. (I området "Stalden")
HAVET: Vi gik imod et stort område med en masse lækre seafoodboder og fordrag om bæredygtig fiskeri. Vi hoppede ind i et telt, hvor der blev serveret Dansk Fisk. Her smagte vi begge to blåmuslinger for første gang, som var tilberedt på Weber Grill. Vi talte ned fra 3 og spise den i en mundfuld, og MUMS den var god!
Herefter prøvede vi endnu en fiskeret i et andet telt, hvor de lavede smagsprøver på mørksej med løg. Vi skulle stå en smule i kø og vente på maden blev helt klar, men det var ALT ventetiden værd! Det var absolut den bedste fisk, jeg nogensinde har sat tænderne i. DER BLEV SPIST OP!
På vejen ud af "Havet" mødte vi en underlig fiskeret; LAKSEFILET I LAMMETARM... Ja, appetitligt lyder det ikke, men det smagte virkelig godt. Jeg måtte tage to stykker. Det var en smule salt, men det havde en lækker smag af frisk laks.
Mørksej med løg. Lækker sild... øøh mørksej.
Laksefilet i Lammetarm. 
SØDE SAGER OG KORNMARKEN: Fra "Havet" gik vi over imod et af mine yndlings hjørner af maduniverset - brød og kager. Mere mums. Her stoppede vi ved Johan Bülow Lakrids, hvor vi mødte manden selv. Uha en Lakrids celebrity, ikke dårligt. Vi smagte på lakrids sirup, lakrids i hvidchokolade og så, hvordan candyfloss af lakrids laves; det så sjovt ud.
Vi smagte selvfølgelig også på en masse lækkert brød, og især det med ølandshvede fangede min opmærksomhed, så jeg købte et flute med hjem, som jeg skal nyde til aften med laks og pesto.
Ude i et af hjørnerne fandt vi en sjov bod, hvor man kunne lave sønderjyske småkager på 40 sekunder i et alternativt vaffeljern. Også nogle meget søde små kager.
Johan Bülow som kigger undrende på en lakrids candyfloss
Processen med de sønderjyske småkager. Citron og vanilje smag. 

KONKLUSION: Det har været en utrolig skøn dag med en masse skønne smagsoplevelser og dejlige mennesker, som delte ud af deres visdom om råvarer og madlavning. Et godt projekt, som jeg glæder mig meget til at være en del af.
Det kan godt tænkes, at 100 kr. kan lyde som meget, når man er på et studiebudget, men du får en hel dag fyldt med gode oplevelser og ikke mindst en MASSE MAD, så hvis du er sulten, når du går derfra, kan det kun være din egen skyld.
KIG FORDI! Jeg vil være til at finde i morgen i "Fiskefrikadelle boden" og skynd dig der er kun 1 dag tilbage af denne NORDENS STØRSTE MADFEST.

www.foodfestival.dk
*ikke et sponsoreret indlæg*