onsdag den 30. oktober 2013

Græskarmuffins m. chokoladestykker

"Mhhhhmm hygge-inde-vejr med en ægte efterårskage"

Uha der er intet som sidde indenfor på en blæsende efterårsdag med en god kop kaffe og hjemmelavet kage. Også må denne kage jo gerne minde lidt om årstiden og især, når sådan et lækkert hokkaido græskar kun koster 10 kr. i Føtex for tiden. Det er da et tilbud, som man ikke kan gå forbi. Så det resulterede i en omgang muffins med græskarfyld. Slet ikke dårligt faktisk. Græskaret giver kagerne en lækker svampet konsistens også får de en flot orange farve.

Hokkaido muffins m. chokoladestykker og hvid chokolade 'ganache'



DU SKAL BRUGE

Muffindej
12 muffinsforme
1 hokkaido græskar
4 dl alm. mel
1 dl grahamsmel (kan udskiftes med alm. mel)
1 spsk bagepulver
1 knsp salt
1½ dl sukker
2 æg
2½ dl mælk
1 dl solsikkeolie
1 tsk vanilje

Ganache/glassur  
100 g hvid chokolade
1-2 spsk mælk
Flormelis
Evt. gul frugtfarve

Fremgangsmåde til muffins 
  1. Start med at klargøre dit græskar ved at skrubbe det grundigt, skære det i mindre stykker og fjerne kerner. Hvis dit græskar er meget beskidt, vil jeg råde dig til at fjerne skralden (det gjorde jeg selv)

  2. Stykkerne kommes i en gryde med kogende vand i ca. 15 minutter, og koges til de er møre

  3. Hæld vandet fra gryden og efter en lidt køle tid blendes stykkerne med en stavblender til en ensartet mos 

  4. Grækarmosen sættes til side 

  5. Tænd nu din ovn på 200 grader og gør 12 muffinforme klar  

  6. Pisk de 2 æg let i en skål og pisk derefter mælk, olie og vanilje ind i æggene. 

  7. I en anden skål blandes mel, bagepulver, salt og sukker sammen. Kom græskarmosen ned oven i og rør rundt. 

  8. Lav en fordybning i mel/græskar blandingen, hvor ægget kommes ned i. 

  9. Rør forsigtigt massen sammen med en dejskraber. Den skal blot lige samles og må ikke røres for længe. 

  10. Fyld dejen i dine muffinsforme med en spiseske. Det skal fylde lidt over halvdelen. 

  11. De bages i den forvarmede ovn i omkring 18-20 minutter. 

  12. For at tjekke om dine kager er færdige, kan du stikkke en strikkepind eller en kødnål ned i en af dem. Hvis der ikke sidder dejrester på nålen eller pinden, er kagerne færdige. 

  13. Lad dem køle af inden servering 
Ganache

Fremgangsmåde til ganache 
  1. Hak den hvide chokolade og kom det i en skål, som tåler mikrobølgeovn 

  2. Kom mælken ned til chokolade stykkerne og giv det få øjeblikke i mikrobølgeovnen 

  3. Chokolade er nu smeltet og skal køle lidt af 

  4. Kom flormelis ned i chokoladen og tilsæt løbende til du synes, at det har den rigtige "glassur" konsistens 

  5. Tilsæt evt. lidt gul frugtfarve, så det passer pænt til kagerne 

  6. Kom din "ganache"/"glassur" oven på dine græskarmuffins og spis. Mmmhmm.   

Konklusion
Mine muffins blev rigtig lækre og fik den bløde konsistens, som jeg havde håbet på.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar