mandag den 8. september 2014

Rødkålsalat med balsamico

"Et lækkert tilbehør til aftensmaden" 

Denne opsktift er et alternativ til en lækker og sund salat, som netop er perfekt her i efterårsmånederne, hvor kål er i sæson. Appelsinen som er i salaten giver rødkålet et frisk pift, men den kan også skiftes ud med enten pære eller æble stykker.

Rødkålsalat 



DU SKAL BRUGE

1/4 rødkål (ca.)
1 appelsin
2 spsk balsamico
1 tsk sukker
2 spsk raps eller oliven olie
1/4 tsk chiliflager (evt.)
Salt og peber
Citronsaft
1 håndfuld tørrede frugter - tranebær eller rosiner
1 håndfuld hakkede nødder eller kerner - valnødder, mandler eller græskarkerner

Fremgangsmåde 
  1. Fjern de yderste blade fra rødkålet og snit resten meget fint

  2. Skræl appelsinen og skær den ud i mundrette stykker

  3. Bland balsamico, sukker, chili og olie sammen og smag til med salt, peber og citronsaft 

  4. Hæld oliedressingen over kålet og appelsinen 

  5. Pynt salaten med tørret frugt og nødder 

Mit rødkål ligger og hygger sig i vindueskarmen sammen med hvidkålet

Konklusion
Denne rødkålsalat er super lækker og frisk. Dressingen som laves til smager lidt spøjst bare for sig selv, men lige så snart den kommer sammen med kål og appelsin, så smager den dejligt. Chiliflagerne giver et en stærk eftersmag, så hvis man ikke er så vild med den, kan det sagtens undværes. Jeg synes tilgengæld, at det smager deeeejligt. Velbekomme. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar