lørdag den 8. februar 2014

Chokomarcipan muffins

"Den søde tand skal også plejes" 

Disse søde muffins serverede jeg til en lille fødselsdagskomsammen for min familie i dag, og de klagede ikke, så derfor tænkte jeg, at du måske også var interesseret i at få opskriften. Denne opskrift er en form for basis opskrift, så hvis du ikke er særlig vild med marcipan eller chokolade, så kan du altid skifte det ud med hindbær, mandler eller noget andet lækkert. Her kommer den:

Lækre og svampede chokomarcipan muffins 



DU SKAL BRUGE

12 muffinsforme
100 g mælkechokolade knapper
150 g marcipan
5 dl hvedemel
1 spsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1/2 tsk salt
1 1/2 dl sukker
2 store æg
2 1/2 dl mælk
6 spsk solsikkeolie

Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader og sæt 12 muffinsforme klar 

  2. Bland mel, bagepulver, vaniljesukker, salt og sukker i en stor skål

  3. I en anden skål piskes æggene let med en elpisker 

  4. Tilføj mælk og solsikkeolie til æggeblandingen og pisk det sammen 

  5. Riv marcipanen ned i melblandingen og tilsæt chokoladen 

  6. Lav en fordybning deri og hæld æggemassen derned 

  7. Bland det forsigtigt sammen med en dejskraber 

  8. Fordel dejen i de 12 muffinsforme og bag dem i 20 minutter

  9. Efter bagning afkøles kagerne på en rist og serveres med en lille smule flormelis på toppen

Konklusion
Disse muffins er super bløde og luftige, også smager de rigtig dejligt. Min familie var ihvertfald henrykte over dem, og du kan helt sikkert også glæde nogen med dem.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar